Nyhed

Danmarks største EDM-festival lancerer udendørsfestivalen Aairport Outdoor

GAFFA.dk – alt om musik

Aairport Outdoor afholdes den 27. og 28. august 2021 i Kildeparken i Aalborg

Danmarks største EDM-festival Aairport Festival afholder sin første udendørs version i Kildeparken i Aalborg midtby den 27. og 28. august 2021. En række navne er allerede afsløret. CEO for Aairport Festival, Kresten Thomsen fortæller:

”Både kunstnere, bookere, labels og branchen generelt er virkelig pressede, så det er fantastisk, at vi rent faktisk er kommet igennem krisen og med hele netværket i behold. Nu åbner Danmark op igen, og med de nye retningslinjer, kan vi langt om længe starte med den første version af vores udendørs setup”.


Fredag den 27. august overtages scenen af det hollandske pladeselskab Revealed Recordings, som kommer med deres Revealed World Tour. Pladeselskabet ejes af dj’en Hardwell. Revealed Recordings præsenterer følgende:

KURA (PT)

KAAZE (SE)


Dr Phunk (NL)

Blasterjaxx (NL)

Thomas Gold (DE)


Deniz Koyu (DE)

Lørdag den 28. august kan man opleve det hollandske rave firma Q-dance, som står for hele line-uppet den dag. Lørdagens program kommer senere.

Aairport Festival er Danmarks største EDM-festival, som afvikles hvert år i januar i Gigantium, Aalborg og nu også i Kildeparken, Aalborg. Aairport Festival arbejder med internationale labels for at bringe internationale musikere til Danmark. De støtter desuden vækstlaget og lokale artister. Festivalen fandt sted første gang sted i januar 2020.

Køb billetter via Aairport Festivals hjemmeside HER

LÆS OGSÅ: Smukfest i underspillet opsang til politikerne: "Det her er, hvad vi går og 'pusler' med"

Fornem stemningen i videoen nedenfor:

 

ANNONCE