GAFFA.dk - alt om musik
Det sociale medie, der udelukkende er baseret på tale, har hidtil kun været til iPhone, men nu lover udviklerne bag, at der kommer en Android-app på fredag
Der er masser af sociale medier at vælge imellem, og et af de nyeste, Clubhouse, er at betragte som en form for interaktiv podcast. Der kan ikke laves opslag, i stedet kan der oprettes rum, hvor folk kan tale samme om løst og fast.
Clubhouse har været utrolig populær hos iPhone-brugere, ikke mindst fordi der hidtil kun har været en app til denne platform.
Men nu er der så en Android-version på vej af det verbale sociale medie – måske ikke en dag for sent, for antallet af downloads til iPhone er faldet markant over de sidste par uger.
Fredag er dagen, hvor Android-versionen så bliver introduceret, og de første steder, der får adgang til den, er Japan, Brasilien og Rusland, og herefter kommer så Nigeria og Indien.
USA fik allerede i sidste uge adgang til Clubhouse på Android-enheder, og inden weekenden er slut, burde resten af verden også have adgang til den.
En ting ændrer sig dog ikke, nemlig at det kræver en invitation fra eksisterende brugere at komme med i klubhuset.
Der dog også forskellige på iOS- og Android-versionen. For hvor du på iPhone kan følge et bestemt emne, så bliver det ikke her og nu muligt på Android. Du vil heller ikke kunne oprette eller håndtere en klub, linke til andre sociale medier, modtage betalinger for indhold, eller ændre dit profilnavn – alt sammen noget du kan fra iPhone-app’en.
Det er værd at bemærke, at Facebook også arbejder med en Clubhouse-lignende funktion, og at det kan være en årsag til, at Clubhouse har så travlt med at få en Android-app ud, at den ikke helt lever op til det, du kan på iPhone.
LÆS OGSÅ: Standard for det smarte hjem på vej