Nyhed

Fængslet svensk rapper vinder to priser

GAFFA.dk – alt om musik

Yasin vinder P3 Guld-priserne Årets artist og Årets hiphop/r&b

I aftes blev de svenske P3 Guld-priser uddelt i en coronasikret udgave fra Elite Hotel Marina Tower i Stockholm 

Blandt årets vindere var den succesfulde 23-årige rapper Yasin, der vandt begge de kategorier, han var nomineret i, "Årets artist" og "Årets hiphop/r&b".


Yasin kunne dog ikke være til stede, da han for tiden sidder varetægtsfængslet og er sigtet i forbindelse med, at en kendt svensk kunstner, hvis identitet ikke er offentliggjort, blev bortført, berøvet og udsat for vold sidste forår. Det vakte en del kritik, da Sveriges Radio (SVT) valgte at fastholde hans nomineringer efter hans anholdelse nytårsaften, men stationen henvise til at sondre mellem kunstner og værk.

LÆS OGSÅ: Svensk rapper udtaler sig efter anholdelse: "Jeg er uskyldig"

Yasin har tidligere været idømt to år og tre måneders fængsel for våbensiddelse, og sidste år blev han også mistænkt for drab i et internt bandeopgør, men dog løsladt grundet mangel på beviser.


Hvis Yasin bliver dømt i den aktuelle sag, risikerer han 18 års fængsel.

Yasins mest afspillede sang på Spotify, "Trakten min", er i skrivende stund spillet mere end 24 millioner gange. Hør den nedenfor.

Den samlede vinderliste til P3 Guld er som følger:


Årets artist: Yasin

Årets gruppe: Hov1

Årets sang: “Svag” – Victor Leksell (tekst og musik: Victor Leksell, Carl Silvergran, Felix Flygare Floderer, Kevin Högdahl, Niklas Carson Mattsson)

Fremtidens artist: Jelassi

Årets rock/metal: Lik

Årets dance: Kasbo

Årets hiphop/r&b: Yasin

Årets pop: Victor Leksell

ANNONCE