Nyhed

PREMIERE: Flot video fra LP – festen fortsætter trods tragedier

GAFFA.dk – alt om musik

Sangen og videoen handler om livets uforudsigeligheder, og om at den tid, vi har med hinanden kun er til låns

Den amerikanske singer-songwriter LP udgiver i dag singlen ‘’One Last Time’’ med en tilhørende musikvideo. Sangen er den tredje single fra hendes længe ventede sjette studiealbum, der udkommer senere i år. Se videoen nedenfor.

‘’One Last Time’’ er et energiladet dansenummer, og LP udtaler følgende om nummeret: ‘’One Last Time handler om forholds flygtige natur, både romantiske forhold og andre, og hvordan hvert et øjeblik er dyrebart’’.


Skuespiller og model Jaime King medvirker i videoen, hvor hun spiller lp’s romantiske relation. Videoen er Stephen ‘’Norswrthy’’ Schofields instruktør-debut. Han har tidligere arbejdet med artister som blandt andet Pharrell og Taylor Swift, som en del af foto-duoen LOWFIELD. Han udtaler om videoen:

‘’Det overordnede tema ekkoer en skrøbelighed af livsstemning, og at det hele kan forsvinde på et øjeblik. Personligt er en af de sværeste ting at sluge i forbindelse med tragedier dét, at livet i sidste ende fortsætter. Festen fortsætter’’.

LP, med det borgerlige navn Laura Pergolizzi, fortæller selv følgende om videoen: ‘’Videoen til ‘’One Last Time’’ forsøger at fange sangens iboende drama, selvfølgelig, hvor de dage du deler med din elskede og dine venner virkelig i sidste ende betyder alt. Vi ved aldrig, hvad eller hvem, der ender med at tage os væk fra de øjeblikke’’.


Læs også:  Musikhuset Aarhus inviterer til hemmelige koncerter

Se videoen her:


ANNONCE