GAFFA - alt om musik
Undgå madspild – det har REMA 1000 gjort siden 2007
REMA 1000 har på vedholdende og imponerende vis gået forrest i forhold til at reducere madspild og i det hele taget indrettet butikker og varesortiment på et bæredygtigt grundlag. Dette har de gjort på en måde, der også tilgodeser nogle af samfundets svageste. Indkøbs- og marketingdirektør Anders René Jensen har i 16 år stået i spidsen for denne udvikling.
Anders René Jensen er en mand med en mission. Han er blevet hørt, har fået mange med sig og gennemført en række initiativer. Han har stået i front for en ny retning og udvikling for en discountkæde. REMA 1000 er i dag baseret på en bæredygtig strategi. En positiv udvikling, men der er lang vej endnu, fortæller Anders René Jensen og pointerer, at samarbejde og konsensus er nøgleord. Hør om historikken og den aktuelle situation her.
– Vi har haft fokus på madspild i mange år. Det er et langt og sejt træk, og det er ikke noget, vi kan løse alene.
Hvordan mærker man dette fokus på indkøb i REMA 1000?
– Vi har fokus på værdikæder og forsøger at implementere det effektivt i vores butikker og udvalg. Det handler meget om kommunikation med kunderne og en fælles holdningsændring. Fx at alle varer ikke skal være perfekte for at smage godt og ikke bare skal kasseres og smides ud. En agurk kan godt være krum, og en tomat behøver ikke at være 100 procent blodrød for at smage godt. Vi skal sammen hjælpes ad. Vi arbejder med tre grundantagelser:
1. Varer skal ikke være perfekte.
– Det gælder udenlandske grøntsager og mange løse varer. Vi appellerer til, at man bruger sin sunde fornuft.
2. Datomærkning
– Mange kender til at tage den mælk eller den pakke oksekød, som står bagerst og har den nyeste datomærkning. Men hvorfor egentlig, hvis man ved, at man skal bruge det samme dag? Vi prøver at fremme dette forbrugsmønster ved løbende at nedsætte varer, jo tættere de er på udløbsdato, i stedet for at smide dem ud. Vi appellerer også til, at man vurderer datomærket. Der står ”mindst holdbar til”, hvilket ikke er det samme som, at varer pr. definition er skadelige og uspiselige efter denne. Tag fx en pakke kaffe; den er måske ”bedst før” den påtrykte dato, men også okay efterfølgende. Her gælder det igen om at appellere til den sunde fornuft i samspil med kunderne.
3. Færre varianter ved lukketid.
– For at reducere madspild er det også vigtigt, at vi tilpasser et realistisk vareudvalg, og at kunderne er indforståede med dette og handler derefter. Hvis vi altid har fuldt udvalg af friske varer fem minutter i lukketid, vil meget mad gå til spilde. Det er igen dialog og forventningsafstemning over tid, hvor kunderne også løbende justerer egne forbrugsmønstre og købevaner.
Varer skal ikke være perfekte. En krum agurk kan godt smage godt
Historikken
Du har nu i 16 år stået i spidsen for denne udvikling. Kan du i grove træk skitsere udviklingen?
– Der er tale om et langt sejt træk. Ifølge tal fra dansk landbrug smider vi i Danmark mad ud svarende til 63 kg pr. person pr. år. Selina Juul, stifter af Stop Spild Af Mad, kommer oprindeligt fra Rusland – hvor varemangel og tomme hylder i perioder har været alarmerende – og fik øjnene op for dette, som jo er helt vanvittige tal. Jeg kontaktede hende for rådgivning i forhold til, hvad vi kan gøre som dagligvarekæde. En konsekvens blev helt at droppe mængderabat. Statistik viser, at når man fx køber fem varer for fire varers pris, vil man ofte ikke spise den sidste. Det samme gælder indpakning og mængde. Producerer man kæmpe toastpakker, vil det ofte resultere i madspild på sigt.
REMA 1000s pålægspakker har 2 rum, så holdbarheden forlænges.
Hvordan fungerer det i forhold til befolkningssammensætning og forbrugsvaner i Danmark?
– Det handler meget om at tilpasse et realistisk udbud til forbrugerne. Vi har i Danmark 1 ½ million husstande med én beboer. Derfor er der ingen grund til, at vareudvalget primært er målrettet storfamilier. Vi bruger i stigende grad kilopris for at appellere til, at man køber, hvad man reelt skal bruge i stedet for mængderabat, hvor man ender med at smide halvdelen ud. Det gælder også i forhold til at reducere unødvendig brug af emballage.
Vil det sige at reducere brugen af plastic?
– Plastic er fortsat det bedste middel til opbevaring af fødevarer, også set i forhold til det samlede klimaaftryk. Men vi forsøger at opdele varerne mere i separate, lukkede dele i stedet for kæmpe pakker, hvilket fremmer større anvendelse og mindre spild på sigt.
Samarbejdspartnere – producenter og leverandører
Anders René Jensen fremhæver vigtigheden af en løbende dialog med kunderne, men samarbejde og udvikling med producenter og leverandører er også et centralt element.
– Vi har meget fokus på grøntsager og friske råvarer, men begynder at arbejde med en række producenter om nye produkter, hvor man anvender råvarer, der ellers ville blive smidt ud. Det gælder fx konkrete tiltag med Mou-supper, forårsruller fra Daloon og samarbejde med Schulstad. Vi indgår i en række partnerskaber og er også i dialog med myndigheder og politikere, blandt andet om hvordan fødevarelovgivningen løbende bliver ændret og udformet.
For at mindske madspild sælger REMA 1000 ”skæve” ruller.
Væresteder og de hjemløse
REMA 1000 samarbejder med Projekt Hjemløs i København, og mange af butikkerne rundt i landet har lokale aftaler, hvor man kan donere til væresteder.
– Alle REMA 1000-butikker ledes af selvstændige købmænd, som kender kunder og lokalområdet, herunder også hjemløse og andre udsatte medborgere. Tanken er meget baseret på idéen om, at man forstår og hjælper hinanden i det lokale netværk. Vi lægger op til at være en spiller i lokalmiljøet, og sponsorerer også omkring 400 lokale sportsklubber rundt omkring i landet. Det er særligt vigtigt at støtte og inspirere ungdommen efter den lange nedlukning.
Der er mange ildsjæle her, du er selv en af dem.
– Det er vigtigt, at der er nogle, der går forrest, tager initiativ, viser vejen og inspirerer andre. Vi skal løfte i flok for, at dette skal lykkes på den lange bane. Vi arbejder med mange, der brænder for at fremme en bæredygtig og positiv udvikling i forhold til reduktion af madspild. Selina Juul og Gitte Johansen fra Projekt Hjemløs er rigtigt gode eksempler på dette.
Projekt Hjemløs
Gitte Johansen er ildsjælen bag Projekt Hjemløs og har i en årrække haft et tæt samarbejde med REMA 1000.
– Jeg har været frivillig i projektet i 10-12 år, hvor jeg laver mad til hjemløse i weekenden i Nordvest-kvarteret i København. Der er 30-40 væresteder i Storkøbenhavn, der typisk er åbne i hverdagen. Men hjemløse har jo også brug for tøj på kroppen og noget at spise i weekenden. Det var startskuddet og motivationen. Jeg sprang for alvor ud i det for ni år siden og skabte Projekt Hjemløs. Det var en stor beslutning, for jeg vidste, at det var for altid. Det bliver som en familie, det bliver en del af hverdagen, man kan ikke starte det op og så bare forsvinde.
Hvad var det, der gjorde udslaget for dit valg?
– Jeg kunne se, at jeg kunne gøre en forskel her. Være med til at rette op på noget, der er skævt i samfundet og helt konkret hjælpe nogle mennesker. Jeg rakte ud, og der var mange positive mennesker, som bakkede op om idéen og hjalp til.
Projekt Hjemløs og REMA 1000
– Samarbejdet går otte år tilbage. Jeg blev kontaktet af Anders René Jensen, og vi fik hurtigt en god dialog, som har fungeret lige siden.
Hvordan udmønter det sig konkret i dag?
– Vi samarbejder fast med REMA 1000 på Emdrupvej og Godthåbsvej, hvor vi henter varer hver torsdag. Vi har et rigtig godt samarbejde med de to købmænd – David og Brian. De kender mange af de lokale hjemløse, som fx sælger Hus Forbi uden for butikkerne. Vi kan typisk lave 30-40 portioner mad hver aften og servere tre-retters menuer. På en lørdag aften kommer der gerne 15 mennesker til spisning. Vi forsøger at servere næringsholdig kost, som er godt for mennesker, der ofte opholder sig ude og ikke altid har en varm seng at sove i. Rugbrød og selleri er godt og opbyggende, og det er vigtigt ikke at få for meget fedt.
Oplever du hjemløseproblematikken som et stigende problem?
– Coronakrisen har helt sikkert været hård. Det har lukket mange af de offentlige steder som væresteder og biblioteker, hvor mange typisk har søgt hen, og så har offentlige toiletter været lukkede. Her har vi mærket et stigende pres. Behovet er der, og når vi kan hjælpe i flok og arbejde konstruktivt sammen med myndigheder og dagligvarebutikker, er det rigtig dejligt. Vi er meget tilfredse med samarbejdet med REMA 1000 og kan kun håbe på, at det inspirerer andre, og at lignende konstellationer breder sig til hele landet.
Stop Spild Af Mad
Selina Juul er blevet lidt af en notabilitet inden for madspildsdebatten. En ildsjæl med en stemme, der bliver lagt mærke til og lyttet til. Det gælder alt fra projekter med Kongehuset til dialog med siddende regeringer og løbende dialog og samarbejde med REMA 1000. Selina Juul fortæller:
- Jeg startede Stop Spild Af Mad i 2008. Sagen fik god medieomtale, og blev kontaktet af Anders René Jensen fra REMA 1000. Det har udviklet sig til et tæt og spændende samarbejde, med løbende idéudvikling og en masse initiativer og projekter, der er blevet til noget konkret. Fx har REMA 1000’s fravalg af mængderabat haft en positiv effekt. Der er 1.5 millioner singler i Danmark. Det er meget bedre, at de køber hvad de skal bruge i dagligdagen pr. vægt frem for et kæmpe lager, de aldrig får spist. REMA 1000 har nu det største udbud af "ukurante" varer, der smager skønt. REMA 1000 siger hvad de gør, og gør hvad de siger. De er troværdige.
Du har været vidt omkring, og mange lytter til dine idéer?
- Jeg har nu samarbejdet med ni forskellige regeringer, talte i Vatikanet. Jeg har gennemført flere aktiviteter og projekter med deltagelse af H.K.H. Prinsesse Marie og samarbejder med bl.a. EU og FN. Forandringerne sker ikke på en dag, og det kræver et stort stykke arbejde.
Oplever du et stigende fokus på vigtigheden af at reducere madspild?
– Nej, faktisk det modsatte. Corona-pandemien har reduceret fokus på klima, bæredygtighed og madspild. Der er generelt mindre omtale, men det betyder ikke at problemet er blevet mindre. Derfor er det særligt vigtigt at gøre en ekstra indsats og sprede budskabet i dag.
----------------------------------------------------------------------------------
På podcasten Med kloden i kurven kan man altid kan holde sig opdateret på REMA 1000s initiativer. Man kan også følge med via rema1000.dk, hvor man ligeledes kan tilmelde sig REMA 1000’s nyhedsbrev, ligesom man kan følge REMA 1000 på Facebook.