GAFFA.dk – alt om musik
Sød musik kan igen strømme ud af højttalerne på barer, caféer og restauranter i Singapore.
Som en coronarestriktion havde bystaten indført et forbud mod baggrundsmusik på serveringsstederne, fordi det kunne få gæsterne til at tale højere og dermed øge smittefaren for det luftbårne virus.
Men nu er den regel blevet lempet, skriver CNN.
Musikken er dog ikke givet helt fri. Tilladelsen gælder nu kun "blød, optaget musik". Der må altså hverken skrues op eller spilles livemusik på etablissementerne.
Desuden er det nu tilladt at spise sammen op til fem personer ved samme bord. Tidligere var man begrænset til blot at gå ud to og to sammen, skriver CNN.
/ritzau/