GAFFA - alt om musik
Siden januar 2019 har Samsung Music Galaxy med stor succes afviklet 10 koncert-arrangementer. 2021 afsluttes den 16. december med et brag af en fælles koncert i TAP1, hvor seks aktuelle stjerner mødes. Du kan vinde billet til Samsung Music Galaxy Rewind her.
Alle seks tidligere koncerter har været en del af Samsung Music Galaxy, og der bliver kamp om pladserne, når de står på samme scene, samme aften. Det gælder Artigeardit, Lord Siva, Ericka Jane, Maximillian, Alexander Oscar og Off Bloom, der alle optræder på TAP1 på Amager til Samsung Music Galaxy Rewind 16. december i år.
At virkeliggøre det umulige
De seks artister opsummerer på fineste vis, hvad konceptet fra starten har handlet om og nu med succes har udfoldet i snart tre år. Samsung stræber efter innovation og nyskabelse og at virkeliggøre det umulige. Med det udgangspunkt har artisterne med en legende, kreativ og ambitiøs tilgang skubbet til grænserne for det mulige, og i samarbejde med Samsung fået musik, kreativitet, talent og drømme til at gå op i en højere enhed.
Claus Holm, IM Director & Country Manager vurderer, at man er lykkedes med såvel at give publikum unikke oplevelser som at stimulere interessen for danske musik i udlandet.
”Vi har igennem årene set en stigende interesse fra danskerne for Samsung Music Galaxy, hvor vi har fået mange positive tilkendegivelser for at skabe unikke oplevelser for musikglade danskere.
Samtidig har det været interessant at følge den stigende interesse for danske artister, som Samsung Music Galaxy har været med til at skabe uden for Danmarks grænser. Der er ingen tvivl om, at danskernes interesse og passion for musik er stor, og derfor er vi meget stolte af at være med til at promovere dansk musik,” udtaler han.
De seks kometer
Alle kender meldingen fra Statsministeriet den 11. marts 2020, og hvilke konsekvenser det fik for kulturlivet. Samsung Music Galaxy overlevede mod alle odds lockdown og sendte fire koncerter på live-stream, men er nu fuldt, helt og aldeles tilbage i levende live og præsenterer på TAP1 det hidtil største og mest ambitiøse show i konceptets levetid. Parker dit rensdyr, læg bjælderne i garderoben og gør dig klar til et vaskeægte julebrag af en koncert, hvor du kan møde følgende topaktuelle artister:
Artigeardit: ”Artigeardit er heroin for Generation Z, og for os andre har det været en sand fornøjelse igen at føle sig start-tyver-brandvarm”, skrev GAFFA om hiphopfænomenet fra Mørkhøj, der med sit unikke tekstunivers og personlige tag på hiphop-genren har taget festen ud i alle landets afkroge. Du kender hans radiohits, Spotify gløder, og skal du op foran scenen til koncerterne, skal du komme i rigtig god tid.
Lord Siva: Lord Siva er kendt som dansk r&b’s store melankoliker, der ikke er bange for at eksponere en skrøbelig maskulinitet med historier fra en hård opvækst, men hvor håbet, optimismen og kærligheden sejrer. Med smooth sans for bevægelig urban/r&b sætter Lord Siva automatisk dansegulvet i bevægelse. Såvel ”Solhverv” som ”Paris” har været blandt de absolut største radio- og streaminghits i de seneste år i Danmark.
Ericka Jane: Den filippinsk-fødte popstjerne har over 25 millioner streams i bagagen med hits som ”Better Off”, ”Favorite Lie” og ”Bad Like You”. Ericka Jane gik i starten af 2021 nummer 1 på den danske hitliste med ”I Say Stupid Things” og er aktuel med ”Strangers in the Night”, der for alvor emmer af en stærk dansabel energi. Der bliver noget for hofter såvel som hurtige fødder på TAP1.
Maximillian: Han gik nummer 1 i Asien med ”Beautiful Scars” – høstede blandt andet triple-platin i Filippinerne – og vippede samtidig Billie Eilish og Justin Bieber af pinden. Meget godt gået af en 22-årig knægt fra Frederiksberg. Maximillian er i dag blandt de fem mest streamede danske artister på verdensplan. En liste, der i øvrigt tæller Lukas Graham, Mø, Martin Jensen og Volbeat. Maximillians univers kan betegnes som moderne pop med nuancer af både r&b og triphop.
Alexander Oscar: Med sin habile vokal og æstetiske sans formår Alexander Oscar at kommunikere et yderst skarpt lydunivers og få publikum med. Han har haft flere sange i top 10, blandt andet mega-hittet ”Complicated”, og har rundet imponerende 100 millioner afspilninger på Spotify.
Off Bloom: Timing og temposkift er et hovedfokus i Alexander Flockhart, Mads Christian Damgaard Christensen og Mette Kathrine Mortensen musikalske cocktail. I en lind strøm af orientalske elektrobeats foregår Off Blooms univers inden for rammerne af høj intensitet og insisterende bølger af detaljerigdom. Trioens musik bevæger sig i rum, hvor der skiftevis intensiveres og gives slip.
Du skal med:
Bliv en af de heldige vindere, der med ledsager får lov til at kickstarte juleferien på fornemste vis. Du kan vinde billetter til Samsung Music Galaxy Rewind her: https://www.musicgalaxy.dk/rewind/
------------------------------------------------------------------------
Om Samsung Music Galaxy: Samsung Music Galaxy er et musikunivers, hvor Samsung Danmark forkæler musikelskere og fans med spritny dansk musik, unikt indhold og eksklusive musikevents fra talentfulde og kreative artister med store drømme.