GAFFA - alt om musik
Efter er et hurtigt kig på Ericka Janes meritter får man let det indtryk, at her er tale om en garvet og veletableret artist. Det gælder såvel i forhold til hits, hvem hun har indspillet med, og hvor hun har optrådt. Men faktisk er det få år siden, at den gang kun 16-årige Ericka Jane uploadede en version af Drakes Marvin’s Room, som lynhurtigt fik 100.000 visninger. Siden har hun ikke set sig tilbage.
Ericka Jane er som skræddersyet til Samsung Music Galaxy. Hun er ung, innovativ, udadvendt, fanger publikum, og hun rammer og forstår tiden. Det kunne et begejstret publikum opleve ved et intimt akustisk set up i sommervarmen, da Ericka Jane gæstede Music Galaxy Live. En magisk aften, hvor Andreas Odbjerg varmede publikum op, inden Ericka Jane indtog scenen.
Samsung Music Galaxy Rewind
Vi må se hvad den filippinsk-fødte RnB komet har i ærmet, når Samsung Music Galaxy Rewind løber af stablen den 16. december på TAP 1 (vind billetter her). Hun har allerede vist, at hun fungerer perfekt under akustiske caférammer i sommervarmen, og mon ikke det bliver mindst ligeså hedt, når hun står på scenen med fuldt band foran 1500 mennesker i TAP 1 på tærsklen af den store juleferie.
Her er tale om en kunstner med mere end 25 millioner streams i bagagen, og som står bag hits som Better Off, Favorite Lie, Bad Like You og I Say Stupid Things. Hun er det bevægelige og visuelle midtpunkt på scenen, hun kan selv, men har også arbejdet sammen med artister som Skinz, Duné, Andreas Odbjerg og Christopher.
Ericka Jane har spillet store koncerter som The Voice 2018, Grøn Koncert, Øresound og Lille Fredag i Tivoli, og har mestret den svære opgave at breake under pandemi og lockdown.
I starten af 2021 udgav hun I Say Stupid Things, som gik #1 på den danske radiohitliste, fulgt op i august af Strangers In The Night, som er gået #1 på AirPlay Charten to gange. Tracks der for alvor rammer en stærk, dansabel energi. Ericka Jane cementerer et flot gennembrudsår med to DMA-nomineringer som hhv. Årets nye danske navn og Årets radiohit for I say stupid things.
Glæd dig til TAP 1 den 16. december hvor Ericka Jane med sikkerhed får sat gang i julegulvet, så salig George Michael ville ha’ været misundelig. Det sker ikke ’Last’, men ’This’ Christmas
Vind billetter til Samsung Music Galaxy Rewind på TAP1 her