Nyhed

Big Thief giver endnu en dansk koncert – album på vej

GAFFA.dk – alt om musik

Indiekvartetten tager revanche med nu to danske shows, efter deres seneste danske koncert blev aflyst

Det amerikanske indierockband Big Thief giver koncert på VoxHall i Aarhus 14. februar 2022, dagen før den tidligere annoncerede optræden i Store Vega den 15. februar 2022. Gruppen arbejder ifølge musikmagasinet Mojo for tiden på et 20-sanges dobbeltalbum, som de forventer at udsende i begyndelsen af det nye år. De har udsendt fire singler i år.

Bandets sidste koncert på dansk jord fandt sted i Store Vega, den 11. marts 2020, øjeblikke før den landsdækkende lockdown trådte i kraft. Deres optræden blev grundet restriktioner inddelt i to koncerter, men de nåede kun at fremføre den første, før den efterfølgende koncert og resten af bandets turné blev aflyst. Big Thief blev dermed det sidste band, der fik lov at optræde i Vega, før spillestederne og meget andet lukkede ned. Gruppen gav dog en akustisk optræden uden for Vega umiddelbart efter, og den kan du se nedenfor.


Artiklen fortsætter under videoen

Gruppen debuterede i 2016 med Materpiece, efterfulgt af Capacity i 2017, 5 stjernede U.F.O.F. i 2019, og senest Two Hands, der udkom i efteråret 2019, og som ligeledes modtog 5 stjerner i sin anmeldelse i GAFFA. Som nævnt udgiver de et dobbeltalbum i begyndelsen af 2022. Big Thief består af forsanger og sangskriver Adrienne Lenker, guitarist Buck Meek, bassist Max Oleartchik og trommeslager James Krivchenia.


Flere af gruppens medlemmer har også udgivet soloprojekter ved siden af Big Thief-udgivelserne. Bandets forsanger Adrienne Lenker udsendte i oktober sidste år sit femte soloalbum Songs, der fik 6 stjerner af GAFFA, og samtidig instrumentaludgivelsen instrumentals. Guitaristen Buck Meek udgav sit andet studiealbum Two Savior i januar i år. 

Billetsalget er netop begyndt via VoxHalls hjemmeside.

LÆS OGSÅ: ANMELDELSE: Ægte kærlighed er et ustoppeligt hjerteanfald i mørket 


Varm op med Big Thiefs seneste fire singler:

ANNONCE