GAFFA.dk – alt om musik
Albummet er skabt i samarbejde med Costellos backingband The Imposters
Albummet har titlen The Boy Named If (And Other Children’s Stories) og er sat til at udkomme den 14. januar 2022 via EMI, oplyser Pitchfork. Albummets første single har en klassisk rock'n'roll-lyd og går under titlen "Magnificent Hurt". Den er netop udkommet, og du kan lytte til sangen nederst i artiklen.
Albummet er produceret af Costello samt Sebastian Krys. Ifølge Elvis Costello er albummet en samling af sange, der "tager os fra de sidste dage af forvirret barndom til det forfærdelige øjeblik, hvor man bliver bedt om at stoppe med at opføre sig som et barn – hvilket for de fleste mænd (og muligvis også for nogle kvinder) kan være når som helst indenfor de næste 50 år," citerer Pitchfork.
The Boy Named If er efterfølgeren til Costellos seneste plade Hey Clockface, som udkom i 2020. Albummet fik fire ud af seks stjerner af GAFFA. GAFFAs anmelder beskriver, at "Costello blev kendt som den vrede unge mand, da han red på bølgen af en arrig og guitarorienteret new wave. Han var ikke kun vred og kompromisløs, men kunne samtidig skrive melodiske sange".
Costello har også udgivet en ep med franske versioner af seks numre fra Hey Clockface samt en spansk version af This Year's Model.
Tracklisten til den kommende plade The Boy Named If:
1. "Farewell, OK"
2. "The Boy Named If"
3. "Penelope Halfpenny"
4. "The Difference"
5. "What If I Can’t Give You Anything But Love?"
6. "Paint the Red Rose Blue"
7. "Mistook Me for a Friend"
8. "My Most Beautiful Mistake" (gæstevokal af Nicole Atkins)
9. "Magnificent Hurt"
10. "The Man You Love to Hate"
11. "The Death of Magic Thinking"
12. "Trick Out the Truth"
13. "Mr. Crescent"
LÆS OGSÅ: Elvis Costello: Intet i popmusikken er genialt
Lyt til Elvis Costello & The Imposters' nye single "Magnificent Hurt" lige her: