Nyhed

Freja Kirk annoncerer stor Danmarksturné

GAFFA.dk – alt om musik

Sangeren er klar til at indtage de danske livescener næste forår

Freja Kirk tager på sin største turné til dato, The Living Room Tour 2022, som bringer musikeren forbi 15 danske byer i løbet af marts og april næste år.

Indtil for nylig var Kirk aktuel i den igangværende 18. sæson af underholdningsprogrammet Vild Med Dans, hvor hun som den første deltager i programmets historie dansede i et par bestående af to kvinder. Hendes partner var den professionelle danser Claudia Rex.


Freja Kirk udgav sit debutalbum, Monophobia, i 2014 og fem år senere fulgte albummet Pussyfied, som blev modtaget med fuldt hus på seks ud af seks stjerner fra GAFFAs anmelder. Herefter fulgte en udsolgt turné, kommercielle samarbejder og en titel som ambassadør for World Pride 2021.

LÆS OGSÅ: Stringent rodebutik fuld af sex

Med sine nyeste numre bevæger musikeren sig i en mere poppet retning. I foråret 2021 udgav Kirk sin første single på sit nye pladeselskab, ”Glassy Eyes”, og sidste måned udkom endnu en single med titlen ”But I’m Okay”, der handler om at udstå svære tider, hvor håbet må findes inde i en selv.


GAFFA anmeldte senest sangerens optræden på Atlas i Aarhus, som modtog fire ud af seks stjerner.

Billetsalget til The Living Room Tour 2022 starter i morgen fredag den 29. oktober kl. 10.00, og billetter kan købes lige her.

Tourdatoer:


Den 31. marts 2022 – Grenaa, Pavillonen

Den 1. april 2022 – Vejle, Bygningen

Den 2. april 2022 – Knebel, Sølballegaard

Den 7. april 2022 – Aarhus, Train

Den 8. april 2022 – Næstved, Vershuset

Den 14. april 2022 – København, Store Vega

Den 15. april 2022 – Roskilde, Gimle

Den 16. april 2022 – Aalborg, Skraaen

Den 20. april 2022 – Sønderborg, Sønderborghus

Den 21. april 2022 – Viborg, Paletten

Den 22. april 2022 – Odense, Posten

Den 23. april 2022 – Albertslund, Forbrændingen

Den 28. april 2022 – Helsingør, Kulturværftet

Den 29. april 2022 – Horsens, Platform K

Den 30. april 2022 – Herning, Fermaten

Varm op til turnéen med sangerens seneste single, "But I'm Okay":

ANNONCE