Nyhed

Arlo Parks, der spillede til GAFFA-Prisen, vinder stor britisk musikpris

GAFFA.dk – alt om musik

Albummet Collapsed in Sunbeams blev kåret som årets britiske album til Hyundai Mercury Prize 2021

Arlo Parks kan nu kalde sit album Collapsed in Sunbeams for årets bedste album i Storbritannien. Hun løb nemlig i går med prisen herfor til den prestigefyldte britisk-irske musikpris Hyundai Mercury Prize 2021. Her vandt hun over 11 andre navne, der blandt andet talte Celeste, Mogwai og Wolf Alice.

LÆS OGSÅ: Her er de nominerede til den prestigefulde Mercury Prize


Vinderen blev kåret under et show i Eventim Apollo i London 9. september, hvor en del af de nominerede optrådte, herunder vinderen selv. Ud over at vinde æren fik Arlo Parks også overrakt 25.000 pund, som følger med prisen.

Arlo Parks blev valgt af et ekspertpanel bestående af en række musikere og mediefolk. Blandt andre sad sidste års vinder, Michael Kiwanuka, den tidligere nominerede Anna Calvi og den mangeårige BBC-vært og dj Annie Mac i juryen.

GAFFA-Prisen 2021 havde i marts fornøjelsen af at kunne præsentere Arlo Parks som optrædende til showet, der blev afholdt i Musikhuset i Aarhus. Arlo Parks' indslag, en nedbarberet version af sangen "Hurt", blev dog sendt over video hjemme fra London, da landet, og meget af verden, var under lockdown på grund af corona. Se hendes bidrag her.


GAFFA mødte desuden i starten af året den spirende stjerne til en snak om inspiration, debuten og at turde fortælle om de grimme aspekter af livet. Læs interviewet lige her.

LÆS OGSÅ: Blændende, men til tider også dvælende album

Se herunder Arlo Parks optræden til Hyundia Mecury Prize 2021:

ANNONCE