Konkurrencen er åben for alle, amatører som professionelle
GAFFA Photo Awards skal øge interessen for musikfotografi og give unge fotografer en chance for at konkurrere med de etablerede fotografer. Konkurrencen blev afholdt første gang i 2009 og tiltrækker hvert år mere end 1000 fotografer, som samlet set indsender flere end 5000 fotos i forskellige kategorier. En specialjury gennemgår alt indsendt materiale på jagt efter skønhed, aktualitet, kvalitet og originalitet for at kunne kåre vinderne og give dem muligheden for at understrege deres evner over for et bredt publikum.
Hvem kan deltage?
Alle. Der er ingen krav til udstyr eller fototeknik. Vi modtager dog kun billeder digitalt.
Hvordan deltager du?
Du uploader dine billeder på siden GAFFA.dk/photo. Kategorierne er Feature, Live, Portræt og Publikum. Det kan du gøre fra nu til og med 1. oktober 2021. Billederne skal være taget i perioden 1. september 2019-1. oktober 2021. (Grundet coronakrisen udgik GAFFA Photo Awards sidste år, og vi samler derfor op på to år).
Præmier
Hovedpræmie: Årets musikfoto
5.000,- kr. kontant
Det med småt
GAFFA Photo Awards arrangeres af GAFFA. Vi tager forbehold for fejl og ændringer i al kommunikation omkring arrangementet.
GAFFA forbeholder sig retten til at bruge de uploadede billeder i forbindelse med al kommunikation omkring GAFFA Photo Awards. Dog vil uploadede billeder ikke blive brugt på nyheder, artikler eller lignende på GAFFA.dk eller i GAFFA-magasinet uden tilladelse fra fotografen. Det er fotografens ansvar at sørge for at alle rettigheder til uploadede billeder er indhentet.
GAFFA kan ikke holdes ansvarlig for billeder, der er uploadet uden tilladelse fra evt. oprindelig ophavsmand.
Kontakt
Har du spørgsmål til GAFFA Photo Awards, kan du skrive til photo@gaffa.dk