Nyhed

I dag starter GAFFAs nye kulturfestival Kulturetapen – se programmet her

GAFFA.dk – alt om musik

Der er musik, kunst, mad og festlig stemning i vente på Københavns nye kulturfestival på cykel, der starter ved Lokomotivværkstedet i Sydhavnen i dag

I dag starter Kulturetapen ‒ Københavns nye, cyklende kulturfestival, hvor man via spændende tilrettelagte cykelruter kan opleve byens mange kulturtilbud og nyde de mange rabatter, som Kulturetapens festivalarmbånd giver. Festivalens program byder blandt andet på fotoudstillinger, kunst, lækker mad, gratis øl og koncerter med MALU, Feels, Pauline (billedet) og Tomas Høffding. Derudover vil dj's Christian d’Or, Kasper Bjørke og duoen Ladybox sætte stemningen med god musik. 

R&b-duoen Feels består af vokalisten Siná Mousavian og produceren David Evers. Siden udgivelsen af debutsinglen “Thrill” i 2019 har Feels udgivet en række af slagsen, senest “Mango”, der udkom i juni i år. MALU ‒ med det borgerlige navn Marie-Louise Pierini  ‒ leverer lækker, soulet og r&b-klingende pop. Hun debuterede med “Polish” i foråret, og hendes seneste singleudspil “No Hearts” så dagens lys i juni.


Dj-duoen Ladybox har en del år på bagen og består af de dygtige og erfarne dj's Lei Miriam Foo og Rita Christina Biza a.k.a Rita Blue. Duoen har været alle kontinenterne rundt og optrådt for tusindvis af publikummer gennem de sidste knap 20 år. Tomas Høffding  er ‒  ved siden af solomusikken ‒ sanger og bassist i den eksperimenterede poptrio WhoMadeWho. Hans solodebut udkom i januar. 

Pauline lægger vejen forbi vores final party på REFFEN, hvor hun blandt andet vil forsøde aftenen med sin hittende debutsingle “Ny Og Næ” og andre lækre pop-toner.  

Det er gratis at cykle med på festivalen, og man både kan tilmelde sig på Kulturetapen.dk eller ved at sende en mail til tilmeld@kulturetapen.dk.


I dag skydes Kulturetapen i gang, og resten af ugens program kan ses længere nede.

Læs mere på om Tour Start-eventet på Kulturetapens Facebook-begivenhed

Festivalarmbåndene bliver udleveret til Tour Start-eventet og kan alternativt hentes hos Byhaven, Fresh.Land, Broens Gadekøkken, Flindt & Ørsted, H15 (Kødbyen) og VinSuperNaturel.


 

LÆS OGSÅ: GAFFA præsenterer ny kulturfestival i København 

Varm op til Kulturetapen med Tomas Høffdings “Månesyg”:

Programmet kan ses efter videoen

 

Se programmet her: 

Torsdag ‒ Land & By 

Kl. 16:00-19:00 Dagens rute startes ud med friskpresset juice af lækre råvarer fra Fresh.Land

Kl. 11:00-18:00 Oplev den anmelderroste udstilling Art of Sport på Copenhagen Contemporary, en grøn cykelrute gennem Østre Anlæg eller den flotte arkitektur og udsigt ved Konditaget Lüders

Kl. 18:00-02:00 Ruten slutter i Byhaven, hvor der vil være gratis øl til de hurtige fra kl. 19, mad fra Hooked til 100 kr. og koncerter med soulfulde MALU og r&b-duoen FEELS. Efterfølgende fortsættes festen med Djs og havehygge

Fredag ‒ Park & Mark 

Kl. 16:00-19:00 Fredagsruten starter på den hyggelige café Flint & Ørsted i Ørstedsparken, hvor der er kaffe, kage og Vermouth til gode priser, i flotte parkomgivelser

Kl. 16:00-19:00 Der er både mulighed for at vælge en city-rute langs vandet og en grøn rute langs Syddyssen. Undervejs anbefaler vi fotoudstillingen Infinite Deep: David Lynch hos Nikolaj Kunsthal

Kl. 19:00-02:00 Event hos Copenhagen Distillery, hvor aftenen byder på lækre, speciallavede cocktails, folkekøkken og musik fra Tomas Høffding, Christian d’Or og Kasper Bjørke

Lørdag ‒ Final Party

Kl. 10:00-15:00 Lækker økologisk brunch hos H15 (150 kr. med kulturetapen)

Kl. 11:00-15:00 Forskellige fotoudstillinger i Kødbyen, hos Galleri Bo Bjerggaard, Gallery Poulsen, V1 Gallery, Eighteen Gallery og Gether Contemporary

Kl. 11:00-18:00 Naturvin og vinsmagning hos naturvinshoppen VinSuperNaturel

Kl. 17:00-19:00 Streetfood, gratis øko øl og dj's hos Broens Gadekøkken

Kl. 19:00-02:00 Final Party på Reffen med Ladybox, Pauline, djs, streetfood og øko øl

Søndag ‒ Ud I Naturen

Hele dagen På den sidste dag af Kulturetapen går turen til Vestamager, hvor man kan opleve den flotte, grønne cykelrute langs Amarminoen. I anledningen af Naturens Dag er der spændende naturevents, og man kan for eksempel blive guidet i, hvilke planter der er spiselige i det fri og lære om de lokale fuglearter.

Kuturetapen præsenteres i samarbejde med: Tuborg Squash, Gazelle, Hungry og Ønskeskyen.
 
ANNONCE