Nyhed

Whitesnake til Danmark – på Farewell Tour

GAFFA.dk – alt om musik

Det legendariske rock’n’roll-band lægger vejen forbi K.B. Hallen til maj næste år med svenske Europe som special guest

Den 29. maj 2022 kommer den platinsælgende gruppe Whitesnake til K.B. Hallen som del af bandets Farewell World Tour.

Turnéen vil indeholde sange fra gruppens 13. studiealbum, Flesh & Blood, samt de største hits og sange fra bandets bagkatalog, som spænder mere end 40 år. Flesh & Blood var en global succes, og gruppen har siden udgivelsen af albummet i 2019 spillet 65 shows i 30 lande for mere end 750.000 fans.


LÆS OGSÅ: En lille oase for firser-heavyen

Whitesnake blev dannet i 1978 af den tidligere Deep Purple-sanger, David Coverdale, og har siden haft flere multiplatinsælgende albums, herunder Trouble (1978), Lovehunter (1979) og Ready and Willing (1980). Gruppens bedst solgte album, Whitesnake (1987), kunne i 2017 fejre 30-års jubilæum, og pladen blev i den anledning genudgivet til stor succes.

I årenes løb har mange medlemmer kommet til og forladt gruppen, og Coverdale står i dag tilbage som det eneste vedvarende medlem. På The Farewell Tour kan du, ud over Coverdale, opleve Reb Beach (guitar/vokal), Joel Hoekstra (guitar/vokal), Michael Devin (bas/vokal), Tommy Aldridge (trommer), Michele Luppi (keys/vokal) og endelig den seneste tilføjelse, Dino Jeluksi (keys/guitar/vokal).


Jelusick er en kroatisk sanger og multiinstrumentalist, der tidligere var sanger i bandet Animal Drive. Jelusick begyndte at optræde, da han kun var fem år gammel, og Coverdale og Whitesnake har været en inspiration for ham fra en tidlig alder. I juli 2021 sluttede Jelusick sig til Whitesnake.

Whitesnake frontmanden David Coverdale udtaler:

"Vi er virkelig spændte og glæder os til at spille i K.B. Hallen i København i 2022 på The Farewell Tour, som vil fejre den Whitesnake arv, der har erobret rock-hitlisterne verden over i næsten 50 år. Jeg er superglad for at kunne byde den ekstremt talentfulde Dino Jelusick velkommen til Whitesnake. Vi har haft vores øjne og ører på ham, siden vi spillede sammen i Zagreb for to år siden. I vil elske ham!"


"Jeg er så beæret og taknemmelig over stadig at turnere på denne planet efter næsten 50 år nu. Jeg har fejret og nydt uforglemmelige øjeblikke med millioner af mennesker, som alle sammen har sluttet sig til og støttet mig på denne fantastiske rejse… Jeg elsker i sandhed den fælles oplevelse med mine fantastiske musikere, og jeg elsker simpelthen mit job og vil altid gøre det… Næsten fem dekadente, lækre årtier af reptilsk SJOV!!! TAK!!"

"Såkaldt very special guest er den svenske rockgruppe Europe, som har solgt over 20 millioner albums. I 2017 udgav gruppen den 11. studiealbum, Walk the Earth, som blev indspillet i det legendariske Abbey Road Studie i London med den Grammy Award-vindende producer, Dave Cobb. Bandet har siden turneret med albummet under titlen Tour The Earth."

Billetsalget starter fredag den 10. september 2021 kl. 10.00 via livenation.dk og billetlugen.dk

Varm op med klassikeren "Here I Go Again" fra 1987:

ANNONCE