Nyhed

Cheff Records flytter aflyst Tivoli-koncert til Refshaleøen

GAFFA.dk – alt om musik

Koncerten finder nu sted på Stagebox på Refshaleøen fredag aften

På fredag den 6. maj skulle Cheff Records, bestående af TopGunnEloqKlumben og Kidd, have givet koncert i Tivoli i forbindelse med Fredagsrock. En koncert, der desværre blev aflyst i går, da Tivoli havde brug for at opgradere sit pladsreservationssystem oven på et par uger med et vist kaos ved Fredagsrock-koncerter med et ungt og i visse tilfælde lidt for kådt publikum.

LÆS OGSÅ: Tivoli aflyser Fredagsrock den 6. maj


Cheff Records lader sig dog ikke stoppe og har i sinde at gennemføre koncerten et andet sted. Derfor er der i samarbejde med det nystartede spillested Stagebox på Refshaleøen blevet tænkt hurtigt, og klokken 20.00 i aften onsdag den 4. maj går 2000 billetter i salg, så de heldige og hurtige stadig har muligheden for at få den fest, de havde set frem til.

Cheff Records udtaler i en pressemeddelelse:

"Alt står klart, og vi har sammen med vores crew og fans glædet os helt vanvittig meget til at skulle holde en fest med 20.000 mennesker på Plænen, men som alle ved, er det ikke længere en realitet. Vi sender selvfølgelig ikke bare de pakkede lastbiler med gear hjem i garagen. Nu ruller de i stedet ud på Refshaleøen, hvor vi glæder os til at se de hurtigste 2000 af jer. Og til jer, der går forgæves eller ikke har mulighed for at være med på fredag, så har vi et lille plaster på såret torsdag til midnat og glæder os til at se jer alle på de festivaler vi gæster hen over sommeren."


Billetter går i salg onsdag klokken 20:00 her: www.cheffrecords.com

Billetprisen er tilsvarende prisen for entre til Tivoli (med undtagelse af publikum med årskort). 

GAFFA anmeldte Cheff Records live på ØreSound-festivalen i august, og vores anmelder var i højt humør.


LÆS OGSÅ: ANMELDELSE: "Fuck det, jeg tager en øl"

 

 

ANNONCE