Nyhed

Asbjørn annoncerer releasekoncert i København

GAFFA.dk - alt om musik

Releasekoncerten afholdes i forbindelse med Asbjørns album BOYOLOGY, som udkom i januar.

Fredag den 29. april optræder alt-pop-artisten Asbjørn på Urban 13 på Frederiksberg i anledning af udgivelsen af hans tredje album, som fik fem ud af seks stjerner i GAFFA.

Releasekoncerten er tilvejebragt i et nyt samarbejde mellem Asbjørn og det nyopstartede musikagentur Queer Music Agency, som endvidere agerer bookingbureau for artisten. QMA er ud over bookingbureau også koncertarrangør og et pladeselskab.


Om BOYOLOGY fortæller Asbjørn, at det er et pop-album på hans egne præmisser.

BOYOLOGY er et slags personligt pop-laboratorium. Jeg vil altid udforske popmusikken og teste dens og mine egne grænser. Men jeg kommer nok også altid til at stå lidt udenfor og kigge ind. For BOYOLOGY er både et pop-album på mine egne præmisser, og et opgør med de usynlige forventninger i samfundet og popkulturen til, hvad en mand bør og ikke bør være.”

LÆS OGSÅ: ASBJØRN-INTERVIEW: Vil ændre verden, mens han danser


Asbjørn debuterede i 2012 som 19-årig med singlen “The Criminal”, og udkom derefter med debutalbummet Sunken Ships. Opfølgeren Pseudo Visions udkom i 2015.

Billetter til releasekoncerten på Urban 13 den 29. april kan købes via Billetto.

Varm op med "Be Human" fra BOYOLOGY her:


ANNONCE