Nyhed

Pede B tager på Danmarksturné til efteråret

GAFFA.dk - alt om musik

Den danske rapper har 14 album i sit bagkatalog.

Til oktober giver Pede B seks koncerter landet over. Koncerterne afholdes med live-instrumenter og sammen med den faste samarbejdspartner DJ Noize.

Pede B spillede en udsolgt koncert i Store Vega i forrige måned. Koncerten fik fem ud af seks stjerner i GAFFA og fik følgende ord med på vejen: “Til trods for han er uslåelig i boksering og vokalboks, er han om muligt endnu bedre på en livescene. Det var han også denne aften i Store Vega”. 


På turnéen optræder Pede B med de største sange fra hans omfattende bagkatalog. Han udtaler, at hans musik egner sig bedst til koncerter.

"De her års nedlukninger, online koncerter og Teams-møder har efterladt en intens sult hos fans af ægte koncerter. Det er den sult, vi skal ud og mætte til oktober. Jeg føler virkelig, at vores musik fungerer allerbedst til koncerterne," fortæller Pede B.

I primo 2022 har Pede B udgivet singlerne “Hundrede”, “Hundrede, Pt. 2” og “Hundrede, Pt. 3”. Hans seneste udspil er singlen “Giv Mig Noget”, som udkom i marts. “Giv Mig Noget” er det første udspil fra Pede B’s næste album, som udkommer senere i år.


LÆS OGSÅ: ILDSJÆL: Ankerstjerne møder Pede B: "Jeg solgte 500 selvudgivne cd'er på to dage"

Pede B besøger følgende spillesteder:

01.10 Templet, Lyngby


07.10 Voxhall, Aarhus

08.10 Posten, Odense

14.10 Platform K, Horsens

15.10 Musikkens hus, Aalborg

21.10 Pumpehuset, København

Varm op med Pede B's seneste udspil, "Giv Mig Noget", her:

ANNONCE