Nyhed

FOTOUDSTILLING: Anne Linnet indtager Orange Scene

Udstillingen Lydbilleder fra en by tager dig helt tæt på Aarhus’ musikere

I 1985 havde Anne Linnet lige samlet bandet Marquis de Sade.

- Hun kommer der i hvidt klæde og går ud i det sorte univers, griner fotografen Steen Tronsgaard. Og det er, hvad billedet viser.

Det var en optræden fra Roskilde Festival i 1985, hvor hun også inviterede Sanne Salomonsen op på Orange Scene.


- Det var en super optræden, husker Tronsgaard.

Anne Linnet var den kunstner, der havde flest koncerter på festivalen i 80’erne med hele syv koncerter.

I årene forud for dannelsen af Marquis de Sade samarbejdede Linnet med kollegerne Sanne Salomonsen og Lis Sørensen i Annet Linnet Band. De tre veteraner var på genforeningsturné i 2019, og til deres  optræden ved Grøn Koncert tildelte GAFFA hele fem ud af seks stjerner.


“Både stemmerne og sangene holder endnu, og man kan blot ærgre sig over, at der kun var sat 60 minutter af til trioen, for de har jo hits til flere timer,” skrev Ole Rosenstand Svidt og fortsatte:

“Det kunne i øvrigt være spændende, hvis de fortsætter sammen og laver endnu et fælles album, for første gang siden 1982. Kemien lader til stadig at være der.”

I øjeblikket er Linnet aktuel med sangen “Danmark,” som hun skrev i forbindelse med DR-programmet Min Sang til Danmark. Desuden holder hun traditionen julekoncerter i slutningen af november og december.


GAFFA har fulgt Anne Linnets karriere over mange år, og du kan finde flere billeder, interviews og anmeldelser fra GAFFAs arkiv lige her.

Fotoudstillingen finder sted fra den 3. oktober til den 24. oktober på Store Torv i Aarhus.

LÆS OGSÅ: Anne Linnet annoncerer juleturné

ANNONCE