Nyhed

Spotifys app får opdatering, så musik og podcast bliver adskilt bedre

Apps bliver konstant opdateret, og det gælder også for Spotify. Nu skal det blive lettere at finde musik og podcast

Spotify har gennem et stykke tid fået hug for deres app. Brugere har kritiseret streaming-tjenesten for, at det er kompliceret at finde rundt mellem musik og podcast. Det skal så ændres nu, hvor de ønsker at rydde lidt op i al den lyd, der findes på app’en.

Nu kommer der så et nyt layout på app’en, og den kommer først til Android-versionen for derefter at dukke op til iPhone.

En af de ting, der er sket er, at der er dukket to ny knapper op på hjemmeskærmen, en til musik og en til podcast og udsendelser. Ved at klikke på dem kommer brugerne til to forskellige feeds, hvor du får anbefalinger til musik, hvis du vælger musik-knappen, eller du bliver præsenteret for sidste episode af din favorit-podcast.


Opdateringen af app’en vil primært give podcast-brugere en bedre oplevelse, for det vil fremover blive lettere for podcast-brugere at finde og navigere rundt i deres favorit-shows.

Det bliver spændende at se, hvordan den minimale opdatering bliver modtaget af brugerne.

LÆS OGSÅ: Nyt over-ear-headset lover fede lydoplevelser i ekstraordinær lang tid


ANNONCE