Nyhed

Nu kan man studere Taylor Swift på universitetet i New York

GAFFA DK - alt om musik

Kurset foregår på New York Universitetets Clive Davis Institute of Recorded Music.

Taylor Swift er en af nutidens største stjerner, og hendes karriere og kulturelle indflydelse bliver nu undervist i på universitetet i New York ifølge Variety. Kurset, der allerede har en lang venteliste, blev skudt i gang den 26. januar og fortsætter indtil den 9. marts i år.

Underviseren er musikjournalist for Rolling Stone Brittany Spanos, der er en selv-proklameret superfan, en såkaldt Swiftie. Hun har dækket Swifts musik i et årti. 32-årige Taylor Swift er selv inviteret til at tale ved kurset, men der ventes stadig på svar om hendes deltagelse.


En del af den officielle kursusbeskrivelse er som følgende: “Dette kursus sigter efter at dekonstruere både appellen til og aversionen mod Taylor Swift gennem tætte læsninger af hendes musik og offentlige diskurs, som relaterer til hendes egen vækst som kunstner og berømthed. Gennem læsninger, undervisninger og mere vil klassen dykke ned i analyser om kulturen og politikken bag teenagepiger i popmusik, fankultur, mediestudier, hvidhed og magt, som det relaterer til hendes image samt imaget fra dem, der kom både før og efter hende. Vi vil også overveje emner som copyright og ejerskab, amerikansk nationalisme og den fortsatte indvirkning af sociale medier på popmusikindustrien”.

Formanden for Clive Davis Instituttet i New York, Jason King, fortalte til Variety Magazine, at det var en "no-brainer" at introducere et kursus om Taylor Swift. Brittany Spanos, som der har været Kings elev, foreslog selv kurset til ham.

“[Spanos] er en Taylor-fan, men hun forstår også, hvordan man skal kontekstualisere hende kulturelt samt få eleverne til at tænke dybt om hende gennem perspektiver, der omhandler køn, feminisme, race, klasse og andre kategorier, der relaterer til identitet og at dybere tænkning er, hvad dette program handler om”.


Clive Davis Instituttet har førhen inkluderet kurser fra The Roots-trommeslager Questlove, J. Dilla-biografiforfatter Dan Charnas, A Tribe Called Quest-frontmand Q-Tip, multi-platinproducer Bob Power og mange flere.

I 2019 oplyste Swift, at hun ville genindspille sine første seks albums grundet videresalget af hendes tidligere pladeselskab, der forhindrede ejerskab til og indkomst fra hendes tidligere albums. Læs vores anmeldelse af genindspilingen af hendes album Fearless lige her.

ANNONCE