Nyhed

PREMIERE: Den dansk-zambiske rapper Elo Kay kæmper indre kampe i stærk video

GAFFA.dk - Alt om musik

Dansk-zambiske Elo Kay har eksklusiv premiere på sin nye musikvideo til nummeret "Kevins Gold" 

Efter at have udgivet sit debutalbum har zambisk-fødte rapper og sanger Peter Mwabala Naumann spillet for et pakket H15 i København og fået omtale i flere store medier som Bands of Tomorrow og her på GAFFA.dk. Elo Kays musik veksler mellem hårde beats og neo-soul under Naumanns introspektive tekster om hans tunge bagage. En bagage, han metaforisk bærer rundt på i sin nye video til nummeret "Kevin Gold". Elo Kay er kendt i miljøet for at tale åbent om mental sundhed – et emne, der ellers ikke bliver berørt så meget i hiphop-verdenen. Se videoen ovenfor.

Sangen handler om den grådige mentale tilstand, man kan ende ud i ved overdrevent brug af sociale medier. Jagten på rigdom og berømmelse. I "Kevins Gold" begiver Elo Kay sig ud på en længere rejse med en plasticsæk over skulderen. I løbet af fortællingen ser vi ham i forskellige situationer, forskellige flashbacks, der skal repræsentere rapperens indre kampe på hver sin måde.


 Videoens instruktør David Bramslev udtaler:

– "Kevin's Gold" skildrer en artist, som ikke længere kender sig selv mere end personen ved siden af ham, og hans indre kamp for at ændre sine tidligere fejlplacerede værdier. Med den drømmelignede melodi og tekst dykker vi ned i et surrealistisk univers af ens undertrykte følelser og bevidner en tilsyneladende endeløs rejse af genfødsel og selvrefleksion.

LÆS OGSÅ: Kanye West holdt releaseparty for Donda 2-album – med blandt andre Marilyn Manson

Det hele kulminerer i sidste omkvæd – men se selv med nedenfor.

 

ANNONCE