GAFFA - alt om musik
Du kan allerede godt begynde at tælle dagene ned til d. 22 maj, hvor den årlige internationale sangdyst Eurovision 2022, eller ‘Eurovision Song Contest’ sendes live på landets tv-skærme. Om du disker op med det helt store festivitas, eller om du nyder din aften stille og roligt, så er der ihvertfald garanteret fest og farver på skærmen. Sidste år i 2021 var det den italienske gruppe ‘Måneskin’, der med den betagende forsanger Damiano, løb med sejren. Altså afholdes Eurovision i år, i den italienske by Torino. Der er dermed også store forventninger til at aftenen bliver lige så imponerende, som den har været de forrige år.
Hvad du kan forvente i år
Dette års Eurovision bliver som sagt afholdt i støvlelandet, i byen Torino, med 40 deltagende lande. Du kan allerede begynde at visualisere dette års show, med nogle af titlerne som ‘Give that Wolf a Banana’ fra Norge og ‘Eat your Salad’ fra Letland. Forhåbentlig trækker vores egen danske ‘The Show’ med Reddi, også nogle fornuftige stemmer hjem. ‘The big 5’ som består af Storbritannien, Spanien, Frankrig, Tyskland og Italien, er selvfølgelig i den store liga, når vi snakker om lovende vindere. Også de nordiske lande, som Sverige, Norge, og Finland, plejer at være populære. Dog er det aldrig helt til at forudse, hvem man skal sætte sin stemme på. Du kan også selv undersøge dette års Eurovision odds 2022, og komme med dit gæt på, hvem der løber med sejren.
En aften på vaskeægte festmanér
Hvis du er en ægte ‘sucker’ for alt hvad der hedder fest, glimmer, og vilde kostumer, så indebærer Eurovision alt dette. Konceptet er hvert år som vi kender det, men sangene kan man aldrig forudsige. Vi kan håbe på, at der bliver skruet op for de store følelser, og at stemmebåndene er blevet godt smurt, så vi kan høre dem helt fra Torino. Der er ihvertfald altid et bredt spektrum af genrer og energiniveau, så der er noget til enhver smag. Så har du familien samlet, eller inviteret en gruppe venner over, så får I stensikkert en underholdende aften.
Selvom det nogle gange kan blive lidt for meget af det gode, er det næsten svært ikke at lade sig rive med. Da Emmeli de Forest sikrede en dansk sejr tilbage i år 2013, gjorde hun danskerne stolte. Med ørehængeren ‘Only teardrops’ kunne man næsten heller ikke forvente andet. Hvem ved om dette års danske repræsentant ‘Reddi’ måske kan gentage successen? Se med, når det bliver vist i dit tv, og saml dem du holder af, til et brag af en festaften.