GAFFA - alt om musik
Filmverden byder på en masse filmserier med de stærkt dedikerede fans og uendelige filmudgivelser. Det kunne være Star Wars, Terminator eller James Bond. Store franchises, som virker til ikke at kunne dø, fordi hver og en har noget unikt, som seeren aldrig kan slippe.
James Bond-filmene har mange unikke karakteristika. De højteknologiske gadgets, eksplosionerne og ofte nogle fornemme scener på casinoet. Måske i fremtidige Bond-film, vil disse scener dog finde sted på et online casino, fordi det er den mest populære måde at spille på i dag.
Det mest unikke ved disse film kan dog være musikken.James Bond soundtracks er nærmest en genre helt for sig selv. Derfor får du vores top-5 over de bedste James Bond filmsoundtrack nogensinde.
#5 Shirley Bassey – Goldfinger
Måske en af de mest ikoniske Bond-numre overhovedet. Du kan høre Shirley Basseys vidunderlige vokal. Du kan høre orkestreret i baggrunden, der pibler og tramper afsted.
Goldfinger er en uforglemmelig og ikonisk James Bond-sang, som aldrig kan gå i glemmebogen. Hvis du nogensinde skal arrangere en Bond-musikquiz, så lyt til hornet fra de indledende sekunder i sangen. Hvis dine gæster ikke kan gætte sangen, er de i sandhed ikke værdige til at kunne kalde sig James Bond-fans.
#4 Billie Eilish — No Time to Die
Hvordan Billie Eilish kan ende på en liste over de bedste soundtrack fra James Bond-film med artister, der kunne være hendes bedste- eller oldeforældre, er utroligt. Billie Eilish med sine kun 18 år er den yngste artist nogensinde til at lave et Bond soundtrack.
Men det er ikke hendes unge alder eller filmen No Time to Die, der giver hende fjerdepladsen på listen. Eilish er lykkedes med at lave et Bond-nummer, som på sin vis passer perfekt i tråd med de klassiske Bond-numre, samtidig med at være frisk. Og igen har vi at gøre med et stort orkester og en skøn kvindestemme.
#3 Carly Simon – Nobody Does It Better
Vi spoler igen tiden tilbage. Denne gang til et nummer, som skiller sig lidt ud fra de andre to. Stadig en stærk kvindelig sanger i Carly Simon, men et mere dæmpet Bond-nummer, hvor der slet ikke er blæseinstrumenter med.
Et mere sørgmodig og velovervejet Bond-nummer, men bestemt en af de allerbedste numre nogensinde lavet til den ikoniske filmserie.
#2 Nancy Sinatra - You Only Live Twice
Historien går på, at Aretha Franklin oprindeligt skulle have sunget sangen. Sådan blev det ikke. Den romantiske, vemodige og eftertænksomme You Only Live Twice er nemlig sunget af Nancy Sinatra.
Filmen er fra 60'erne, hvor Bond er i Asien. Man skal heller ikke lytte særlig meget efter for at bemærke, den østasiatiske fornemmelse i musikken, hvortil Sinatras klang passer forunderligt godt. Den kunne sagtens have været nummer et på listen.
#1 Paul McCartney & Wings – Live and Let Die
Nummer et går dog som - næsten altid – til et Beatles-medlem. Paul McCartney og bandet Wings lavede soundtracket Live and Let Die. Den mest ikoniske Bond-melodi optræder i denne rockopera, hvor McCartney har taget den legendariske og frie fornemmelse fra The Beatles med over i et franchiseformat.
Musikken bevæger sig fra at være funky til at være tung og sørgmodig. Den holder sig tro til den Bond-stil, som mere eller mindre er opstået ud fra dette fantastiske nummer.