Nyhed

Nye smarte tv lover fede lydoplevelser

GAFFA.dk - alt om musik

Nye flade og smarte tv fra Nokia kommer med løfter om bedre billed- og lydoplevelser til en lav pris

I dag er det StreamView GmbH, der står bag Nokia Smart TV, og de har lige lanceret fire nye smarte tv under dette brand.

De nye tv er alle 4K UHD TV, og de er baseret på QLED-teknologien og kommer i størrelserne 43, 50, 55, 58 og 70”.


Alle de nye tv bruger den såkaldte Quantum Dot-teknologi, hvilket skulle skabe naturtro og fede farver, uanset lysforhold og betragtningsvinkel.

Da de nye tv er baseret på Android TV, har de adgang til Google Play-butikken og de apps, der findes til smarte tv der – hvilket i øjebliket er lige over 7.000 apps – blandt andet Netflix, Disney+, Prime Video og YouTube.

StreamView oplyser i pressemeddelelsen, at du kan vælge mellem tre forskellige skærmtilstande, Sport, Gaming og Film, hvor hver tilstand tilpasser billedet, så du skulle få den bedst tænkelige oplevelse, når du nyder en film, koncert eller lignende på skærmen.


Herudover er de nye skærme udstyret med et opgraderet lydsystem, ikke mindst en indbygget subwoofer, der skulle være med til at give en kraftfuld og fyldig lyd og bas.

De nye tv hører til i den billige ende af smarte skærme, med det mindste til en pris på kun omkring 4.900 kroner og det største til lige omkring 11.200 kroner.

LÆS OGSÅ: Ny aktiv højttaler fra danske Argon


ANNONCE