Nyhed

UHØRT Festival fuldender årets program med ti nye navne

Du kan opleve hele 42 skarpe artister fra vækstlaget

Uhørt Festival annoncerer de sidste ti acts til årets program. I alt skal 42 af de nyeste danske navne spille til festivalens 10-årsjubilæum d. 18.-20- august 2022 på Vesterbro i København. 

Blandt de sidste navne findes indiepop-fænomenerne Alvah (tidl. Alva Ravn) og Lihme, soul-inspirerede MALU og den folk-pop/rockede NikoCorlin.

Programmet byder også på mere hårdtslående acts i form af aarhusiansk metalcore fra Archon, odenseansk metallisk hardcore fra Mite, en kombination af metal og alt-rock fra Feather Mountain og et kaotisk genremix fra Loose Ends.


Ikke mindst bringer Babylon Twist quirky wave til festivalen, imens Dwonji præsenterer elektronisk undergrund med eksperimenterende og symfoniske lydbilleder.

Uhørt Festival kan dermed fuldende deres program, som igen i år er udvalgt af et lytteudvalg bestående af bookere, pladeselskabsrepræsentanter, musikere, radioværter, musikjournalister med flere. 

Formålet med festivalen er at introducere landets mest lovende og spirende bands, solister og dj's gennem et bredtfavnende program af musikgenrer og stilarter.


I alt er følgende 42 acts at finde på årets Uhørt Festival:

$HYBXI

Aland Z


Alvah

Archon

August Høyen

Babylon Twist

Bonad

Carllo YABOY

Cyd Williams

Dwonji

Esben Svane

ÊTRE

Eyjaamusic

Fadi

Feather Mountain

Glitchi

GRAVA

Inanis7

Jaden Castro

Ju Kaia

KONVOJ

Lihme

LineMarianne

Loose Ends

Maia Maia

MALU

Marianna Winter

MAS

Mite

NikoCorlin

NØX

Offernat

Omsorg

Skraek

Sofie1998

Sosa

Tender Youth

The Jerryz

The Jürgen Clubs

UBLU

veiles

Wordspray

ANNONCE