Nyhed

VIDEO: MØ vil have en ægte romance

MØ følger op på vinterens succesalbum med ny single og video som kan ses lige her

Det er kun et halvt års tid siden, MØ vendte tilbage med nyt studiealbum - inklusive stærke tracks som "Live to Survive," "New Moon" og "Brad Pitt."

Motordrome høstede fem stjerner hos GAFFAs begejstrede anmelder, og efter turné i både Europa og USA i kølvandet på albummet, vendte Mø tidligere på sommeren tilbage til hjemlandet for at give festivalkoncerter på blandt andet Jelling Festival og NorthSide.

Her kunne publikum blandt andet høre den fynske stjerne fremføre en hidtil uudgivet sang, betitlet "True Romance" - og fredag fik vi så endelig studieversionen og en ny video, som kan ses lige her:


"All I see is trouble when I open up my eyes / don't know who caused this riot / dont care for the reason why / no / all my life i've looked for answers is it worth the try / as the sound of evil slippin' through my doorway step tonight", indleder Mø den nye sang - og så er vi ellers i gang.

"Motordrome træder ud af de vanlige popformler, der herskede på forløberen," skrev GAFFAs anmelder om det seneste studiealbum og opsummerede: "Mø tør nemlig eksperimentere mere i både udtryk og produktion, som hun gjorde det i starten af karrieren – og det er den vildhed og nerve, der gør hende til noget helt særligt både herhjemme og i udlandet."

Har du endnu ikke nået at opleve Mø på Motordrome-turnéen, er der ingen grund til at fortvivle. Sangerinden, som egentlig hedder Karen Marie, optræder på hjemmebane på årets Tinderbox-festival på Fyn i juli måned og der er stadig billetter til salg. Til august lægger hun vejen forbi blandt andet Gæstgiveren i Allinge, Bornholm, og Fredagsrock i Tivoli, København.


LÆS OGSÅ: Fælles gensynsglæde til overlegent comeback

ANNONCE