Nyhed

Musik i Lejet klar med årets program

Halvfemserfavoritter og stjerneskud indtager den nordsjællandske festival til juli

Det er efterhånden 13 år siden, den musikalske sommerfest Musik i lejet løb af stabelen i nordsjællandske Tisvildeleje. Det foregik i sommeren 2009, hvor omkring 700 gæster lagde vejen forbi lejet. 

I 2017 var dét tal steget til 10.000 - og i 2018 blev samtlige billetter udsolgt på en halv time, inden et eneste navn var offentliggjort. I år afvikles festivalen den 21.-23. juli, og nu er arrangørerne så klar med det musikalske program. Eller, som det hedder i en næsten poetiske pressemeddelelse:

"Spændte billetholdere og musikentusiaster skal ikke vente længere. Musik i Lejet er klar til at præsentere hovedprogrammet på Strandscenen og Skovscenen til festivalen d. 21. 22. og 23. juli. Programmet rummer en bred pallette af store musikalske oplevelser, der med garanti vil sende bølgeskvulp ud i Kattegat".

LÆS OGSÅ: Musik i Lejet klar med de første fem navne til 2022

I år vil man således kunne opleve såvel EfterklangSpecktors, Yo Johnny og Maddy som Blæst, Kalaha, Eee Gee og Emil Lange. Hertil kommer såvel de yngre stjerneskud Bathsheba og Pil som de gendannede funk-favoritter i Drori-Hansen Furniture.

Drori-Hansen Furniture udgav i 1990'erne de to album For Their Friends (1995) og Family (1996) og spillede en lang række koncerter, inden de trak stikket omkring årtusindskiftet. I december 2021 annoncerede bandet en genforeningsturné, som bringer dem rundt til en håndfuld af landets spillesteder til efteråret.

Både Bathsheba og Pil figurerede på GAFFAs bedst lige nu-liste tilbage i marts. "I 2020 brød danske Bathsheba gennem lydmuren i en sådan fart, at man blot kunne se måbende til. Der var dømt ægte girl power. Den slags, Spice Girls ville være stolt af", hed det om førstnævnte, mens Pil fik følgende ord med på vejen:

"Pil spytter det ene velklingende hit ud efter det andet. ”Ingenting jeg hellere vil” bliver et lille opgør med hendes velkendte og mere sårbare lyd, hvor der her er skruet op for poppen og energien. Et nyt univers, der også klæder Pils store sans for at flette lyd, tekst og melodier dygtigt sammen."

Musik i Lejet har endnu ikke offentliggjort programmet for Fiskerbaren, Oplevelser og Børn i Lejet.

ANNONCE