Nyhed

Angel Olsen kommer til Danmark

GAFFA - alt om musik

Den 35-årige sangskriver fra Missouri kan opleves live på Store Vega i København den 11. oktober 

Til juni udkommer sjette album fra den amerikanske singer/songwriter Angel Olsen - ti år efter debuten Half Way Home fra 2012. Det nye album har fået titlen Big Time - og nu har Olsen annonceret en dansk koncert i kølvandet på udgivelsen. Den 35-årige sangskriver fra Missouri kan således opleves live på Store Vega i København den 11. oktober.

"Big Time er skrevet i en periode præget af store tab, stor kærlighed og store indsigter", forlyder det i en pressemeddelelse, hvor det videre lyder:


"Ikke længe efter at Angel Olsen kom overens med sin nyvundne queerstatus i en alder af 34, mistede hun begge sine forældre med få ugers mellemrum. Først sin far. Så sin mor. Men sideløbende med det enorme tab, det er at miste sine forældre, fyldtes Angel Olsen af en kraftfuld følelse af ny kærlighed med sin partner, og Big Time rummer begge dele; frygtløs styrkelse og dyb, transformerende sorg."

LÆS OGSÅ: ANMELDELSE: Angel Olsen i følelsernes vold

Olsen kunne opleves på Store Vega i februar 2020, umiddelbart inden COVID-19-pandemien satte store dele af verden i undtagelsestilstand. Hun var også på plakaten til samme sommers Roskilde Festival, som dog endte med at blive aflyst. Men nu er der altså endelig chance for atter at opleve Olsen på scenen – endda med nye sange i guitarkassen.


Varm op med Angel Olsens 2019-sang "Lark" i en liveudgave fra 2021:

ANNONCE