Nyhed

Den fulde trailer til Nick Caves og Warren Ellis’ nye film er offentliggjort

GAFFA.dk - alt om musik

This Much I Know To Be True lander i biograferne den 11. maj.

Nick Cave og Warren Ellis har delt den komplette trailer for This Much I Know To Be True. Traileren kan ses nederst i artiklen. 

Filmen kan ses i biografer verden over den 11. maj, og biografvisningen til filmen er i salg fra i dag. 


Sidste måned blev det første klip af filmen afsløret, som viste Cave diskutere sin egen definition af kunstnerisk dygtighed.

I traileren, som blev udgivet i dag, lyder en voiceover fra Cave: “Vi lever alle vores liv farligt, i et usikkert stadie på kanten af katastrofe”, imens musik fra Ghosteen (2019) spiller i baggrunden. 

Filmen, som er instrueret af Andrew Dominik, fungerer som et sidestykke til musikdokumentaren One More Time With Feeling fra 2016. This Much I Know To Be True havde premiere ved Berlin Film Festival i denne måned.


LÆS OGSÅ: Nick Cave mindes afdøde Mark Lanegan - og giver forsmag på ny film

I den kommende film undersøges Caves og Ellis’ kreative samarbejde og indeholder sange fra deres seneste to studiealbum: Ghosteen fra 2019 af Nick Cave and The Bad Seeds samt sidste års Carnage (Nick Cave og Warren Ellis). Filmen viser uropførelserne af de to album. Den er filmet i foråret 2021, inden de drog på deres turné i Storbritannien. I filmen vil der endvidere være en  optræden fra Marianne Faithfull.

Nick Cave og Warren Ellis er i øjeblikket på headlineturné i Nordamerika i forbindelse med Carnage (2021); deres første duo-turné nogensinde.


Nick Cave and The Bad Seeds kan opleves på årets NorthSide-festival.

Se traileren her:

ANNONCE