GAFFA.dk - alt om musik
Singlen markerer det første nye fra Lou siden Heavy Metal Feelings-albummet fra oktober sidste år
Der bliver stillet skarpt på det ultimative girlcrush i Rebecca Lous nyeste single “DREAMGRRRL”. Doompop-moderskibet har skruet op for guitaren i hendes spritnye fortælling om at være totalt forgabt i et andet menneske, formidlet med en emo-rock-attitude.
Singlen udgives gennem både indie-selskabet W.A.S. Entertainment og giganten Sony Music i et særligt samarbejde.
Rock-, pop- og punkmusikeren Rebecca Lou er midt i en Danmarksturné. Hun fortæller, at den nye single indgår som en del af hendes koncertrepertoire.
LÆS OGSÅ: VIDEOPREMIERE: Rebecca Lou er angrebslysten på "The Destroyer"
Vildheden fra rock med opløftende pop
Rebecca Lou opererer i krydsfeltet mellem forvrængede rockguitarer og fængende popmelodier. Med hendes musik agter hun at sprede budskabet om selvglæde og mod, som hun håber vil opfordre andre til at være helt sig selv.
I en pressemeddelelse forklarer hun, hvordan singlen lægger sig i forlængelse af hendes første soloalbum, Heavy Metal Feelings.
– “DREAMGRRRL” er fortsættelsen videre ind i det rockede univers, og denne gang er der ekstra smæk på guitaren. Det er en sang om queer-kærligheds-mavepustere og kæmpe power party vibes.
Lyt til "DREAMGRRRL" her: