Nyhed

Prisma tager på efterårsturné

GAFFA.dk – alt om musik

Danske PRISMA er klar til at drage ud på deres første turné til efteråret

De to søstre Frida og Sirid Møl Kristensen udgør til sammen den musikalske duo PRISMA, som for nylig kunne opleves til GAFFA-Prisen i Musikhuset Aarhus. Med deres karismatiske lydunivers, der både rummer en tyngde og en elektronisk legende tilgang, der mikses med støjende guitarer og flerstemmige vokaler, er det ikke underligt, at bandet har vundet frem på den danske musikscene. 

PRISMA har i skrivende stund ugivet to ep'er, henholdvis debuten Her fra 2020, der tematisk følger en livscyklus fra fødsels til genfødsel gennem de seks sange, og senest Inside Out fra 2021. Sidstnævnte har høstet stor ros for sit eksperimenterende lydunivers og sin fandenivoldske coming-of-age-fortælling. 


GAFFA kviterede med hele seks stjerner til Inside Out og med ordene: “Det er i virkeligheden svært at få armene ned, når det går op for en, at vi har at gøre med noget så sjældent som et stykke originalt, medrivende alt-pop, med punkede tendenser. Fra Danmark!”

LÆS OGSÅ: ANMELDELSE: Sublime søstre omfavner storheden

Med to ep'er i bagagen er søskende-duoen nu klar til at tage på deres første turné rundt i Danmark, hvor de forhåbentlig kommer til imponere med deres vokalharmonier og dragende indiepop-rockede univers.


Tourplanen ser således ud:

01.10.22 Vega

14.10.22 VoxHall


15.10.22 Magasinet

Billetter til koncerterne kan købes lige her.

Se PRISMAs optræden fra dette års GAFFA-Prisen:



ANNONCE