Nyhed

Russisk band udgiver video til antikrigssang – forsangeren anholdt

GAFFA.dk - alt om musik

Det eksperimenterende russiske band Shortparis har for nyligt udgivet videoen til deres anti-krigsang ”Æblehave” (oversættelse af Яблонный сад). Sangen kommer fra bandets 2021-album med samme titel, men denne udgave i videoen er en mere nedbarberet en af slagsen.

I videoen ses forsangeren Nikolai Komyagin stå på en scene ude i et åbent snelandskab, med et kor bestående af krigsveteraner i ryggen. Disse veteraner er medlemmer af Choir Of Veterans F.M. Kozlova, der alle var i kamp mod nazisterne under anden verdenskrig, skriver Louder Than War.

Ifølge magasinet blev Komyagin anholdt under en protestaktion, nogle få dage før videoen blev udgivet – han er dog atter løsladt. Tidligere skulle han også have fået en bøde under en antikrigsaktion i Skt. Petersborg ifølge organisationen Apology, der beskriver hændelsen i et opslag på Telegram.


LÆS OGSÅ: Pussy Riot-medlem Maria Alyokhina løsladt – og anholdt igen med det samme.

Se videoen her:


 

ANNONCE