Nyhed

Death Cab for Cutie spiller koncert i Danmark

Bandet kommer forbi i forbindelse med deres tiende album

Den 5. marts lægger dødstaxaen vejen forbi Den Grå Hal i København. Og det gør de med det nye album, Asphalt Meadows, der kommer ud den 16. september.

Ben Gibbards og resten af indierockbandet har med det nye album og en karriere, der har stået på siden 1997, mange muligheder for at sammensætte en spændende og uforudsigelig sætliste, når de gæster København til foråret. Blandt andet med hittet ”I Will Follow You Into the Dark” fra 2005-albummet Plans, der modtog en af deres i alt otte Grammy-nomineringer.

Deres seneste koncert i Danmark var i 2019, da de lagde visit forbi Vega. Den fik fire stjerner af GAFFA, hvor Rasmus Jensen beskrev bandet som ”frådende rockdyr.”


”Det er ingen tvivl om, at det er et band med et højt bundniveau, som i Ben Gibbard har en dygtig sanger og sangskriver, og som forhåbentlig kommer forbi Danmark snart igen og vil fortsætte med at holde indiemusikkens fane højt i mange år endnu.”, lød det endvidere i anmeldelsen. 

LÆS OGSÅ: Indiepopdrengene forvandlede sig til et frådende rockdyr

Og nu vender de retur til Danmark med Slow Pulp som gæst. Billetterne kan man købe den 9. september klokken 09.00 via All Things Live og Ticketmaster. De koster 350 kroner plus gebyr.


ANNONCE