Nyhed

En lang række musikere hylder Dronning Elizabeth

En stor portion anerkendte musikere hylder hendes minde

I går (den 8. september, red.) døde Dronning Elizabeth II i sit residens Balmoral Castle i Skotland efter syv årtier på tronen. Nyheden har udløst sorg og utallige reaktioner på de sociale medier verden over.

Monarken har gennem sin regeringsperiode slået flere musikere til riddere – heriblandt Mick Jagger, Paul McCartney og Elton John - og flere af dem har også tyet til deres profiler på de sociale medier.

Blandt andre skriver Paul McCartney, der blev hædret tilbage i 1997, i et Instagram-opslag: ”Gud velsigne Dronning Elizabeth II. Må hun hvile i fred. Længe leve kongen”. Det andet overlevende medlem af The Beatles, Ringo Starr, har også udtrykt sin respekt til den afdøde dronning: ”Gud velsigne Dronning Elizabeth. Fred og kærlighed til hele familien. Kærligst Ringo”.


 


 

Mick Jagger skriver: ”I hele mit liv har hendes Majestæt Queen Elizabeth II altid været der. Jeg kan huske tilbage fra min barndom, at jeg så hendes bryllupshøjdepunkter på tv. Jeg husker tilbage på hende som en smuk, ung kvinde. (…). Min dybeste medfølelse er med den kongelige familie”.

 


Som en nær ven til afdøde Prinsesse Diana har Elton John stadig kontakt til den royale familie. Derfor kommer det heller ikke som en overraskelse, at han har delt sine tanker om den tragiske nyhed på Instagram: ”Sammen med resten af nationen er jeg dybt ked af at høre nyheden om hendes Majestæt Dronning Elizabeth død, understreger John og fortsætter:

”Hun var et inspirerende menneske at være omkring og førte landet gennem nogen af vores største og mørkeste øjeblikke med ynde, anstændighed og en ægte omsorgsfuld varme. Dronning Elizabeth har været en stor del af mit liv siden min barndom til dagen i dag, og jeg vil savne hende meget”.

 

Til sin koncert i Toronto i går aftes dedikerede legendariske Elton John også nummeret ”Don’t Let The Sun Go Down On Me” til dronningen, som det står skrevet i NME.

Store kunstnere som Stevie Nicks, Patti Smith, Ozzy Osbourne og Annie Lennox har også ytret deres holdninger på deres online platforme. Du kan se opslagene nedenfor.  

 

 

 

LÆS OGSÅ: BAKSPEJLET: I dag er det 25 år siden Elton John tog gribende afsked med prinsesse Diana

 

ANNONCE