Kom og fejr Season Opening på ARKEN

Tag vennerne under armen og kom gratis til sæsonåbning af ARKENs to nye udstillinger: APOLONIA SOKOL og BRICKS-PER KIRKEBY. Det sker 12.10.23 kl.17.

Museet inviterer alle, der har lyst til at komme – der er gratis adgang på aftenen.

Den fransk-polske kunstner Apolonia Sokol kender du nok fra den prisbelønnede dokumentarfilm ’Apolonia, Apolonia’. Nu åbner ARKEN Museum for Samtidskunst den første soloudstilling med hendes værker med titlen APOLONIA SOKOL.Hun maler portrætter, som viser personer fra hendes omgangskreds, der hver for sig er stærke stemmer og har holdninger, som Apolonia Sokol også selv identificerer sig med. Gennem sit billedsprog rejser Apolonia Sokol en samfundskritisk diskussion af magtforhold i samfundet

Apolonia Sokol, Simon.e, 2020.
Apolonia Sokol, Simon.e, 2020.

Udover APOLONIA SOKOL kan publikum også se resultatet af det arbejde, som syv elever fra den lokale erhvervsskole NEXT Uddannelse København har lavet gennem mange uger: De har lagt mursten på mursten

Per Kirkeby. Paris VIII, 2017. Foto Frida Gregersen
Per Kirkeby. Paris VIII, 2017. Foto Frida Gregersen

for at skabe værker af den kendte afdøde kunstner Per Kirkeby, så 13 murstensstenskulpturer nu museet som en lille landsby, og du må sidde, kravle og gå på værkerne (på eget ansvar!). Udenfor i strandmiljøet er der også Kirkeby-skulpturer. 

Mange af Per Kirkebys værker på udstillingen BRICKS – PER KIRKEBY har aldrig været opført før, og der er blevet brugt lige så mange mursten til skulpturerne, som svarer til fem-seks parcelhuse. 

Åbningen af de to udstillinger markeres med performance af Filip Vest, DJ BREVET og poetry perfomance af Zahna Siham Benamor , koncert med La Chatte.

Season Opening fra kl.17-21.30 – ARKEN Museum for Samtidskunst, Skovvej 100, 2635 Ishøj

ANNONCE