Nibe Festival er i dag mere populær end nogensinde før. Vi taler med festivalens talsmand om, hvordan et lille lokalt initiativ fra 1985 voksede op og blev en stor festival, der i dag har lige så mange medhjælpere, som der er indbyggere i fødebyen.
Alle rigtig gode historier får før eller siden deres gang på landets værtshuse, men de absolut bedste af dem er født der. Derfor er det heller ikke overraskende at lære, at det var på den lokale kro, at den nuværende talsmand for Nibe Festival, Peter Møller Madsen, i 1985 blev spurgt, om han ville være med til at starte byens første festival.
– I anledning af Ungdomsåret havde Nibe Kommune og en række organisationer kaldt byens børn og unge sammen til et stormøde for at se, om man kunne få sparket nogle projekter i gang. En af deltagerne var Torben Jakobsen, der var en af de ældste blandt de unge, og det var ham, der fik idéen til Nibe Festival, fortæller Peter og mindes, hvad der egentlig skete dengang for 40 år siden.
– Torben kom efter mødet ind på den lokale kro, hvor jeg sad med nogle kammerater, og han vidste, at selvom jeg var meget ung, havde jeg allerede været på Roskilde Festival flere gange og var generelt meget interesseret i musik. Så han spurgte mig, om jeg kunne tænke mig at være med til projektet, og så havde jeg tilsyneladende fået nok bajere til bare at sige ”Ja, det vil jeg gerne”. Og så gik vi i gang.
Det var et beskedent første år. Omkring 300 mennesker var samlet for at opleve plakatens fire bands og ikke mindst den stemning, de kunne skabe fra de to lastbiler, der udgjorde festivalens eneste scene. Det første års helt store scoop var de lokale helte fra bandet The Bats, der tidligere havde haft stor succes med at turnere som såkaldt danseband under navnet Heavy Clouds.
– De var faktisk gået i opløsning, men jeg ringede til trommeslageren og spurgte, om de ikke kunne lave et band igen, så vi havde et godt navn til det første år. Så lavede de The Bats, og vi endte faktisk med at skrive bandnavnet forkert på de første plakater, men de spiller stadig den dag i dag på en af de mindre scener. Det er en af de mange traditioner, vi har holdt fast i, forklarer talsmanden.
Et smut i Ekstra Bladet og et kalkmaleri i Vendsyssel
I 1991 rykkede Nibe Festival fra Dyrskuepladsen og ud på Nibe Stadion. ”Festivalen eksploderede i omfang, og vi fik internationale navne på plakaten for første gang, men vi solgte simpelthen ikke nok billetter”. Sådan fortæller Peter om det år i Nibes historie, hvor festivalen ikke kunne betale alle deres udgifter, og hvor de kunne læse om deres fiasko i Ekstra Bladet.
– Dengang arbejdede jeg på en bar i Jomfru Ane Gade, og der kom mange Aalborg-musikere, som jo ikke havde fået den tarif, de skulle have haft, og jeg kunne slet ikke være i det. Så jeg sagde til min chef, at jeg var nødt til at tage fri nogle dage. Jeg nåede lige at ramme København, så kom de store overskrifter, og så tog jeg hjem igen.
– Vi ønskede ikke, at det var dét, festivalen skulle huskes for. Så vi gik i gang med at drosle vores ambitioner alvorligt ned og bygge festivalen op igen. Og det var sgu hårdt. Vi havde alvorligt brug for et imageløft på det tidspunkt, siger han.
Og hvis man virkelig skal løfte noget, er det en god idé at finde et sted, hvor der er meget højt til loftet. Og det var præcis dét, der skete, da en lokal, krøllet kunstnerhjerne ved navn Thorvald Odgaard fortalte Peter om de kalkmalerier, der under en restaurering var blevet opdaget i Nibe Kirke.
– På kalkmaleriet kunne man se et vildsvin med en armbrøst, men Thorvald fortalte, at vildsvinet vist nok havde en bror i en kirke et sted i Vendsyssel, som ikke bar en armbrøst, men i stedet spillede på en lut. Og sådan blev en gris Nibe Festivals maskot og ”Den lille fede” til det nye kælenavn. Og vi beholdt faktisk det grafiske udtryk helt frem til 2016, hvor vi igen gav den visuelle profil et løft for at komme ud til et endnu større publikum. ”Den lille fede” havde gjort så meget godt for festivalen, men selv alt godt har jo en ende.
”Festivalsamfundet repræsenterer meget af det, der er særligt godt ved Danmark”
I 1998 blev der udstykket grunde på det område, hvor festivalen dengang havde campingplads, og Dyrskuepladsen var officielt blevet for lille til festivalen efter den succesfulde genrejsning.
– Vi var egentlig ret sikre på, at vi aldrig ville få lov til at rykke ud i Skalskoven. Vi var faktisk så sikre, at vi overvejede at flytte festivalen til en helt anden by. Utroligt nok gav Nibe Kommune os lov til fremover at bruge skoven til festivalen, og det var en kæmpe milepæl.
– Det var også ved den første festival i Skalskoven, at vi første gang måtte sande, at festivalen ikke længere på samme måde kunne kategoriseres som en familiefestival mest af alt for lokalbefolkningen. L:Ron:Harald var en af dem, der optrådte det år, og det gjorde han lige efter en børnekoncert på samme scene.
Lige pludselig var hans dansere i gang med at fremføre det, man nok ville kalde et ”fuldt liveshow”, fortæller Peter med et grin.
I dag er ”Den lille fede” bevaret som navnet på Nibe Festivals mindste scene, mens selve festivalen i dag omtales som ”Danmarks største intime festival”. Og Peter tøver ikke med at forklare, hvordan man skaber intimitet på en plads, hvor 20.000 mennesker er samlet.
– Det handler selvfølgelig om at udnytte hele skoven, og det gør vi ved at skabe mindre oaser inde i den store oase, så folk kan få det bedste af begge verdener. De kan opleve at være til noget, der kan minde om en stadionkoncert det ene øjeblik og en intimkoncert i det næste, og uanset, hvor man er, vil man opleve at være ens med alle de andre, der er der, fortæller han og fortsætter:
– Et festivalsamfund er et udlignet samfund, hvor direktøren og lærlingen kan finde hinanden på lige fod. Festivalsamfundet repræsenterer meget af det, der er særligt godt ved Danmark. Det er et bevis på, at det rent faktisk kan lade sig gøre at mobilisere foreningslivet og frivilligheden i Danmark – at der findes masser af mennesker, der er villige til at gøre noget for andre, og man kan mærke den uselviskhed på hele pladsen. Det er noget, vi skal være virkeligt stolte af.
– Vi er en festival, der i øjenhøjde med vores publikum. Vi elsker at udfordre dem musikalsk, men vi insisterer også på at give dem enestående oplevelser med artister, som de allerede elsker. Og så befinder vi os i en virkelig god periode, så der er al mulig god grund til at opleve festivalen lige præcis i de her år.
Nibe Festival har allerede solgt tæt på 75% af partoutbilletterne til Nibe 2025, som afvikles 2.-5. juli.
