Nyhed

LYT: Rage Against The Machines bassist danner band og udgiver single

Ved siden af sin karriere i Rage Against The Machine har Tim Commerford startet et nyt projekt

Tidligere på året måtte Rage Against the Machine aflyse en lang række koncerter - inklusive deres plnalagte Europaturné - på grund af et uheld. Og nu forlyder det så, at bandets bassist har startet sit eget band.

Sammen med trommeslager Mathias Wakrat og guitarist Johnny Polonsky, som spillede sammen med Commerford i bandet Audioslaves senere år, har han startet bandet 7D7D, skriver NME.

Bandet ser indtil videre ud til at være i startfasen, da de hverken har meddelt planer om album eller turné. Til gengæld udgav de for knap en uge siden deres nye single ”Capitalism,” som du kan høre her:


Rage Against The Machine annoncerede for nyligt, at de aflyser alle deres kommende koncerter. Det var under en koncert i Chicago i sommer, at forsanger Zack de la Rocha kom til skade i benet, hvilket medførte, at bandet måtte holde en pause.

I starten af oktober kommenterede de la Rocha hændelsen i et opslag på de sociale medier, hvor han blandt andet skrev:


”Der er gået næsten tre måneder siden Chicago, og jeg kigger stadigvæk mistroisk på mit ben. Efter to års ventetid under pandemien håbede vi på en mulighed for at kunne blive et band igen og fortsætte med det arbejde, vi påbegyndte for 30 år siden," skrev Rocha og uddybede:

"Kun otte procent af mit baglår er intakt, og selv den del var meget beskadiget. Det er ikke kun et spørgsmål om at kunne optræde igen, det handler om at kunne komme til at fungere igen i det hele taget. Derfor har jeg taget den smertefulde og svære beslutning at aflyse vores kommende koncerter i Nordamerika 2023”.

 

LÆS OGSÅ: Afdød Motörhead-sangers sidste ønske er blevet indfriet

ANNONCE