Nyhed

Signe Svendsen drager på Danmarksturné med smukt og værdigt album under armen

Den albumaktuelle sanger gæster elleve danske spillesteder

I sidste måned udgav den garvede sanger Signe Svendsen sit femte album i eget navn, som går under titlen Hvem vil ikke elskes igen – et udspil, der fik fire stjerner af GAFFAs erfarne anmelder Ivan Rud:

 ”Signe Svendsen beviser sit værd som singer-songwriter; hun reflekterer over og beretter – sårbart og tillidsfuldt, smukt og værdigt – om kærlighedens forløsende og forunderligt besværlige karakter.”

Meget snart har du selv mulighed for at komme helt tæt på Svendsens smukke og sårbare univers, for hun har netop annonceret, at hun allerede fra denne uge drager på en Danmarksturné med Hvem vil ikke elskes igen under armen.


LÆS OGSÅ: Stærke kvinder drejer videre på sangskrivercirklen

Med sit band, som består af guitarist Lars Skjærbæk, Palle Hjorth på tangenter og Marie Vilsbøll på synthesizer og kor, inviterer Signe Svendsen på ”aftener med mørke og varme, til drømmene og de stædigt elskende,” som hun fortæller om turnéen i en pressemeddelelse.


Sangerens forrige album Det forlyder modtog også fire stjerner fra GAFFAs anmelder, og også her fik Signe Svendsen ros for sin evne til at skabe sange, der drager lytteren ind:

”Signe Svendsen har simpelthen formået at skrive nogle sange, der tekstuelt og kompositorisk drager og giver trang til at lytte og tage ved lære.” 

Turnéplan:


04.11 Spillestedet Gnisten, Ry (UDSOLGT)

05.11 Musik & Teater, Viborg

06.11 Musikhuset Aarhus, Aarhus 

10.11 Turbinen, Randers 

11.11 Nørregade 18B, Harboøre

12.11 Tøjhuset, Fredericia

13.11 Musikkens Hus, Aalborg

18.11 Bastionen, Nyborg 

19.11 Det Røde Pakhus, Skælskør

23.11 Hotel Cecil, København K

25.11 Kultursalen Augustenborghallerne, Augustenborg

Du finder billetter til koncerterne lige her.

LÆS OGSÅ: Signe Svendsen sætter ord på sexistisk oplevelse i musikstudie

ANNONCE