“Er du klog i dit låg / Så skriv en bog om vores show” opfordrede Malk de Koijn i 2002. Nu er det sket.
Niels Fez Pedersen: Malk de Koijn: Sneglzilla, Forlaget Multivers, 2023, vurdering: 5 ud af 6 stjerner
De kalder sig verdens bedste gruppe, og for de fans, der er en del af kulten, skal det forstås uden et gran ironi. Malk de Koijn har revolutioneret hiphop minimum tre gange og repræsenterer kunstnerisk den øverste, øverste, øverste hylde i dansk musik. “Er du klog i dit låg / Så skriv en bog om vores show” opfordrede Malk De Koijn på Rocstar, et af numrene på deres andet album, Sneglzilla fra 2002.
Der skulle imidlertid gå over 20 år, før opfordringen blev taget op, og heldigvis af en med et tilpas klogt låg. Niels Fez Pedersen er kulturjournalist i bred forstand. Han har som en af de ganske få dækket dansk rap kontinuerligt fra den spæde start og helt frem til nutidens mangefacetterede udtryk. Det gør ham til den helt rigtige guide på turen til Langestrand.
Med tre magnum opusser, der hver især repræsenterer ypperlig dansk rap, burde det være vanskeligt at vælge, hvilket der skal være en del af serien “Danske albums”. Niels Fez kommer forholdsvis hurtigt frem til, at kvaliteten af musikken er højest på netop Sneglzilla, men bruger også en del tid på også at dykke ned i debuten Smash Hit In Aberdeen. Desuden nævner han behørigt salig Jeppe Bisgaards fantastiske tekst til bookletten til jubilæumsudgaven af Smash Hit In Aberdeen, der i sig selv er en forrygende læseoplevelse.
“Vi anede ikke, det var Sgt. Pepper, vi var i gang med at lave”
Bogen består af nye interviews med alle tre medlemmer af Malk de Koijn. Den mest meddelsomme er Tue Track, der ud over at rappe også står for broderparten af produktionen på Sneglzilla. Han fortæller levende om inspirationskilderne og indspilningsmetoderne. Geolo G og Blæs Bukki er i højere grad brugt til at forklare, hvordan albummet fungerer i nutiden.
Desuden er der gravet grundigt i de samtidige kilder i aviser og magasiner, ikke mindst dem, Niels Fez selv har været pennefører for. Det giver bogen ballast, men der er også helt nye informationer og refleksioner at hente. Særlig fint beskriver Jeppe Saugmann, bedre kendt som Abdullah S, den legende proces med at skabe albummet, der skulle vise sig at blive en klassiker: “Vi anede ikke, det var Sgt. Pepper, vi var i gang med at lave. Vi troede, det var en kultplade til dem, der havde købt den første.”
Hvor der er (psyko-)analyseret til den store guldmedalje på Malk de Koijns tekster, er der skrevet langt mindre om musikken. Bogen bruger heldigvis tid på begge dele, og den er en fornem indføring i hiphop-produktionens ædle kunst, hvor man både kan sample og spille selv, men også interpolere, eller næsten-kopiere andres musik, hvis der ikke lige er råd til royalties. Således beskrives det, hvordan “Vi tager fuglen på dig” er baseret på et Steely Dan-nummer – og så alligevel ikke helt.
Der er dog også plads til et kig på teksterne. Her allierer Niels Fez sig med citater fra poesianmelder Lars Bukdahl, der hylder teksterne til skyerne, men også lærer Pernille Bengtsen Broe, der betragter Malk de Koijn som en art nonsens-digtning. Her synes jeg, som hiphopper, at der måske er lige rigeligt af arvegodset, der affærdiges som volapyk, hvor man i stedet bør anerkende det værdifulde i at finde det meningsgivende i det for udenforstående meningsløse.
Feinschmeckeri for skillingen
Det ændrer dog ikke på, at bogen i den grad leverer feinschmeckeri for skillingen. Dens store kvalitet er, at der for lægmand er kyndige beskrivelser af den hiphopkultur i Danmark og USA, som Malk de Koijn er født ud af, mens der for de allerede indviede er unikke beskrivelser af indspilningerne af Sneglzilla samt genlyt på de outtakes, der ikke blev en del af albummet.
I bogens interviews afviser medlemmerne ikke, at der kunne komme mere musik fra Malk de Koijn. Geolo G mener endda, at det ville klæde dem, så de ikke ender som has-beens, der kun turnerer med det gamle materiale. Man kan jo antyde, at de efterhånden er mere mellemledermusik end MellemFingaMusik.
Uanset om det sker, er denne bog i al fald et testamente om, at albummet om den sære snegl, der spiser kiks, er blevet et værk, der har underholdt og påvirket generationer af danskere i en grad, så verdens bedste gruppe, der rappede til de folk ovre her, og til de folk ovre der, er gået hen og blevet folkelige.
Jeg troede egentlig, jeg var solidt funderet i min identitet som malk-de-kaner. Jeg var med fra deres første koncert i Jylland, over triumferne på Roskilde og helt frem til de særlige coronakoncerter, hvor de spillede i lufthavnen med dyttende biler som publikum. Jeg har sågar anmeldt netop dette album til nichehiphopmediet RapSpot.
Alligevel har jeg i læsningen ændret syn på albummet. Hvor jeg de sidste 20 år har peget på debuten Smash Hit in Aberdeen som gruppens bedste, står “Sneglzilla” nu øverst for mig.
LÆS OGSÅ: BOGANMELDELSE: Ildebrand i bogen – fremragende værk om Natasjas klassiker
