Den britiske electronica-duo vender tilbage til Danmark i kølvandet på kommende album
Det er kun få måneder siden, Jungle - alias Josh Lloyd-Watson and Tom McFarland - fyrede op under festen på sidste sommers Syd for Solen-festival i København. Den 11. august udgiver de deres fjerde studiealbum, betitlet Volcano, og tager i den forbindelse på en længere turné - inklusive en dansk koncert.
Det er KB Hallen i København, som kommer til at at danne ramme om koncerten, som finder sted den 10. november. Billetter til koncerten sættes til salg på fredag d 31. marts 2023 kl. 10.00 via smashbangpow.dk og billetlugen.dk. De koster 350-400 kroner plus gebyr.
Jungle udgav deres selvbetitlede debutalbum i 2014. Året efter besøgte de Danmark med koncerter på Train og på Roskilde Festivalens Avalon-scene. Siden har de besøgte landet ved flere lejligheder - fra Aarhus-spillestedet VoxHall i 2018 over endnu en Roskilde-koncert i 2019 til sidste sommers besøg på Syd for Solen.
"Jungle virkede som den helt perfekte booking til en festival med et navn som Syd For Solen. De leverede foran et publikum, der unægteligt havde brug for at slå dansefødderne løs. Med passion, glæde og de musikalske værktøjer på plads formåede bandet at slutte festivalen af med et brag, og derfor blev alle mine forventninger til koncerten så sandelig forløst," hed det blandt andet i vores femstjernede anmeldelse af sidste sommers koncert.
I går (mandag den 27. marts, red.) slap Jungle en forsmag på deres kommende album i form af singlen "Candle Flame." Den kan ses lige her:
JUNGLE-INTERVIEW: Friheden ved at stå alene