Steve Mackey er gået bort efter et længere sygdomsforløb
Bassisten Steve Mackey (yderst til højre på foto) – bedst kendt for sin tid i det alternative rockband Pulp – er gået bort i en alder af 56 år. Tabet af den store bassist blev annonceret i går af hans kone, Katie Grand, der skrev følgende om ham i et Instagram-opslag:
”Efter tre måneder på hospitalet, hvor han kæmpede med al sin styrke og vilje, er vi chokerede og ulykkelige over at have sagt farvel til min talentfulde, smukke mand, Steve Mackey. Steve døde i dag, et tab, der har efterladt mig selv, hans smukke søn Marley, forældre Kath og Paul, søster Michelle og mange venner med knuste hjerter. Steve var den mest talentfulde mand, jeg nogensinde har kendt, en exceptionel musiker, producer, fotograf og filmskaber. Ligesom han i livet var beundret af alle dem, hans krydsede veje med i de mangeartede, kreative discipliner, han mestrede. Jeg vil gerne udtrykke en inderlig tak til alle NHS-medarbejdere, der arbejdede utrættelige for Steve. Han vil blive savnet mere, end ord kan udtrykke”.
Steve Mackey blev en del af rockbandet Pulp i 1989 og var derfor med fra udgivelsen af det tredje album Separations. Pulp var et af de største navne i britpop-90’erne, og da GAFFA i 2020 lavede en liste over de 10 bedste britpop-album nogensinde, var Pulp-albummet Different Class (1995) derfor også at finde på listen.
Pulp annoncerede i 2001, at de tog en pause på ubestemt tid, og i november 2010 blev de gendannet for første gang. I 2011 erklærede bandets karismatiske frontmand, Jarvis Cocker, at bandet ville blive opløst, men i 2012 var Pulp igen at finde på scenen – denne gang på Coachella.
De spillede deres hidtil sidste koncert den 8. december 2012. Deres afskedskoncert fandt sted i hjembyen Sheffield, og den kan man få lov at genopleve så mange gange, som man vil. Der blev nemlig lavet en dokumentar om afskedskoncerten ved navn Pulp: A Film About Life, Death and Supermarkets.
Bandet har dog annonceret en række nye britiske koncerter denne sommer.
LÆS OGSÅ: INTERVIEW: Jarvis Cocker – Tilbage til dansegulvet
