Nyhed

Vil du i praktik som skribent på GAFFA?

Studerer du på en humanistisk universitetsuddannelse – eller har du tilsvarende kvalifikationer – er det nu, du skal søge

Kunne du tænke dig at komme i praktik som skribent på GAFFA, og studerer du på en videregående uddannelse inden for kommunikation eller humaniora (eller har du tilsvarende kvalifikationer), er det nu, du skal søge.

GAFFA – Danmarks største og ældste musikmagasin – søger en eller flere skribent-praktikant(er) til forårssemesteret 2024. Du kommer primært til at skrive nyheder, artikler og anmeldelser til vores hjemmeside og blad og arbejde med vores profiler på sociale medier.

Arbejdet udføres fra et af GAFFAs kontorer i enten Aarhus eller København, efter eget valg. En del af arbejdet kan udføres hjemmefra, hvis det ønskes.

Praktikopholdet har studierelevans for studerende på uddannelser som kommunikation på DMJX, cand.public., medievidenskab, musikvidenskab, kommunikation, æstetik og kultur, nordisk sprog og litteratur og lignende.


Send en ansøgning, meget gerne vedlagt eksempler på tidligere skrivearbejder, til chefredaktør Ole Rosenstand Svidt på ole@gaffa.dk, som også svarer på spørgsmål. 

Du er også velkommen til at stille spørgsmål til vores nuværende praktikant Line Kjærgaard på line@gaffa.dk

 


 


ANNONCE