Nyhed

Marcus & Martinus vender tilbage til Danmark

De norske tvillingebrødre vender tilbage til Danmark i 2025 og spiller to koncerter i henholdsvis Aarhus og København

Tilbage i januar gav de en udsolgt koncert i Falkonersalen. Nu vender Marcus & Martinus tilbage til Danmark og giver koncert i Falkonersalen igen den 7. juni 2025. Dagen før indtager de Tivoli Friheden i Aarhus. 

GAFFA anmeldte senest deres album Moments (2018), som blev udgivet fem år, efter tvillingebrødrene vandt det norske MGP og oplevede massiv opmærksomhed fra ikke blot Norge, men også andre skandinaviske lande som Danmark og Sverige. Duoen udgav senest et album i år med titlen Unforgettable, som de må antages at have med under armen, når de igen besøger Danmark til sommer. 

GAFFA var ikke tilstede under deres seneste koncert i Falkonersalen, men anmeldte popstjernerne, da de indtog Royal Arena i 2017 til "en norsk hoppefest" og modtog hele fem stjerner af GAFFAs anmelder og ordene:


"For forældrepungen er 70 minutter måske ikke meget valuta for 350 billetpenge, men når man er 7 år, er det alt rigeligt; "Det var megagodt. Det hele var det bedste. Alle sangene i hvert fald. Og billederne som de viste på skærmen. Det hele var virkelig godt!" Der var bare lige det der med guitarsoloen.

Man skal kende sit publikum, og det gør Marcus & Martinus og alle deres bagmænd. Tak for i aften."

Turnéplan 2025
23. maj: Stockholm, Gröna Lund (SE)
24. maj: Furuvik, Furuviksparken (SE)
6. juni: Aarhus, Tivoli Friheden (DK)
7. juni: København, Falkoner Salen (DK)


Billetter til koncerten med Marcus & Martinus i Falkonersalen d. 7. juni. 2025 sættes til salg torsdag den 5. december kl. 10.00 her. Billetter til koncerten i Tivoli Friheden er allerede i salg og kan købes her

LÆS OGSÅ: Hviiin!!! Norsk hoppepopfest indfriede de indviedes forventninger

ANNONCE