Nyhed

EFTER PLAGIAT-ANKLAGER: Ice Spice klar med nyt album - hør første single her

Den Roskilde-aktuelle rapper er endelig klar med sit debutalbum

Ice Spice er nået til tops med næsten samme fart, som hun rapper. I sidste uge blev det afsløret, at den hypede amerikaner optræder på årets Roskilde. Og nu har hun så offentliggjort en ny sang og varslet den forestående udgivelse af sit debutalbum.

Albummet får titlen Y2K og udkommer på et ikke nærmere specificeret tidspunkt "senere i år." Man kan dog allerede nu begynde at varme op til både album og Roskilde-koncert med den nye single "Think U the Sh*t (Fart)," som udkom for få dage siden.

"Think U the Sh*t (Fart)” er Ice Spices første nye sang, siden “Pretty Girl” som udkom i efteråret 2023.


Annonceringen af hendes kommende album falder kun to uger efter, at Ice Spice blev beskyldt for at have kopieret to andre musikere på hendes populære single ”In Ha Mood”.

De to musikere Duval Chamberlain og Kenley Carmenate, som også går under kunstnernavnene "D.Chamberz" og "Kass the Producer", har påstået at Ice Spice og hendes producer Riot har kopieret både titlen, hooket og omkvædet på en af deres sange uden tilladelse - og uden at kreditere dem. Ice Spice har endnu ikke kommenteret sagen.

Noget, Ice Spice til gengæld har kommenteret, er hendes kommende album. I et interview med Today har hun således udtalt: ”Det er næsten færdigt, og jeg er meget spændt (...) jeg har et vildt samarbejde, som først blev aftalt færdigt for to dage siden”.

I november sidste år afslørede Ice Spice et lille hint til albummet på sin instagram. Hun postede et billede af en tatovering, hvor der stod: "Y2K! ?/?/24”.

Hør den nye sang herunder:

Nok ikke årets mest epokegørende udgivelse

ANNONCE