Fik du egentlig læst vores interview med en 33-årig Ekdahl i decembernummeret for tyve år siden?
I 2024 kan svenske Lisa Ekdahl fejre tredive års jubilæum for sit selvbetitlede debutalbum, som udkom i 1994 og indeholdt hittet "Vem vet?" I den forbindelse gav Ekdahl flere koncerter i København for et par uger siden - og til sommer vender hun tilbage for at optræde til blandt andet Engage Festival, Kultursalonerne Gisselfeldt og i Musikhuset Aarhus. Her kan du fejre jubilæet og varme op til koncerterne med vores interview med Ekdahl fra december 2004.
Elverpigen Ekdahl
Den svenske sanglærke er efter engelsksprogede rejser til jazz og bossanova tilbage ved udgangspunktet - de viseagtige popsange på det hypermusikalske modersmål.
Bleg, iført fløjlsrøde læber og let uglet hår står Lisa Ekdahl på scenen på det gamle Södra Teatern i hjembyen Stockholm. Med fødderne let adskilt – pegende lige ud foran sig – står hun roligt på scenen. I silhuet ligner hun nærmere en på 13 end en på 33…men kun, indtil hun begynder at synge.
Stemmen er først inderligt hviskende, dernæst fast insisterende. Hun lukker øjnene og læner hovedet tilbage. Armene er strakt ned langs siden, og fingrene spredt ud til en vifte, der taktfast skydes tilbage. Ordene, der
spredes ud fra scenekanten, er svenske, for Lisa Ekdahl er tilbage ved sit musikalske udgangspunkt syv år efter sit seneste svenske album, Bortom Det Blå.
– Jeg har behøvet den tid. Det er den samme slags musik, som jeg har lavet tidligere, men som jeg har videreudviklet. Når man har lavet nogle album, vil man gerne tage det videre, og det kan være svært. Men nu, hvor der er gået så lang tid, som der er siden mit sidste svenske album, så kommer det meget naturligt, at det blev som en udvikling af det, jeg har gjort tidligere. Men sådan er det måske; man vil både beholde noget og samtidig udvikle, hvordan man gør det … og det er nok det sværeste.
Solsort skubbet af pinden
Solsorten mistede sin status som Sveriges nationalfugl nummer ét, da Lisa Ekdahl i 1994 bragede igennem med sit debutalbum af samme navn. Kombinationen af akustisk guitar og svensk visetradition blev hurtigt en succes – ikke bare i Sverige, men også i resten af norden.
Efter tre succesfulde svenske album stak Lisa Ekdahl af med bossanovaen, jazzen og de engelske tekster. De svenske tekster blev dog skrevet sideløbende, men uden at forlade skrivebordsskuffen. Det skulle tage syv år, tre engelske plader og to opsamlings-cd’er, før Lisa Ekdahl kom tilbage på svensk.
– Jeg er meget forelsket i det svenske sprog, fortæller Lisa Ekdahl, mens hun ruller kraftigt på r’erne.
– Det har en enkelhed, som er vældig fin, synes jeg. Og så har vi denne her berettertradition, som er skøn. Det er blevet meget fortællende sange, som er på dette album, fortæller hun.
En af Sverige største stjerner, Lars Winnerbäck, har produceret Olyckssyster. Pladen er indspillet i det danske Puk-studie i Randers, hvor blandt andre Depeche Mode, George Michael og Kent også har indspillet.
– Puk-studiet ligger meget øde og afsides. Så man spiser sammen og gør alt sammen. Det gør, at man bliver fælles i hele processen, og det føles, som om det føder en anden loyalitet imellem os, som spiller … at alle bliver mere involverede, og at man sidder om natten og lytter til det, man har indspillet om dagen.
Lægger sit hjerte på bordet
Tilbage på Södra Teatern. Lisa Ekdahl har lige sunget endnu et nummer fra sin nye plade. Hun lukker øjnene og kigger op. Publikum klapper. Lisa Ekdahl åbner øjnene igen, fører armene med strakte håndflader langsomt op langs siden og bukker. ”Tack,” siger hun og smiler.
– Jeg føler, at når man står på scenen, handler det meget om at holde en balance. Man skal være åben og bevare sin integritet for at kunne fortælle teksten. Det gælder om at finde den balance, for man må både være privat og sårbar, og samtidig må man levere, og det skal nå ud til alle. Den dér balance skal
man finde … mellem sårbarhed og styrke og mellem åbenhed og integritet.
- Det er vigtigt og noget, jeg er meget opmærksom på. Jeg føler jo, når jeg står deroppe,
at jeg lægger mit hjerte på bordet fuldstændigt …sådan føles det virkelig for mig. Jeg føler, at jeg er meget mig selv, når jeg står deroppe.
Lisa Ekdahl spiller så tit i Danmark, at man næsten kan glemme, at hun er från hinsidan, og at der står svensk statsborger i hendes pas. I december tager hun endnu en gang turen rundt til de danske spillesteder, men hun har taget blyanten med i kufferten.
– Jeg skriver nogle gange, mens jeg er ude at turnere, så man næsten mister sit fly hjem, og at folk står og siger at, nu skal man gå, mens man sidder på hotelværelset og skriver – og ”nej, nej … jeg går ikke ud, før jeg er færdig,” griner Lisa Ekdahl og fortsætter:
– Man vil jo ikke stoppe, for man føler, at man skal tage vare på idéen, når man er inspireret.
