Nyhed

Bogfinkevej-medlem går solo

Han drager nu ud på en rejse som soloartist med ny single

Bogfinkevej har haft stor succes, specielt i hjembyen Aarhus, men nu drejer rapperen Søren Karim ned ad nye veje uden sine resterende gruppemedlemer, når han tager hul på sin solokarriere med nummeret "Romeo<3Julie".

Ifølge en pressemeddelelse markerer sangen, der refererer til Shakespears Romeo og Julie, ikke blot starten på Sørens Karims soloprojektet, men også begyndelsen på en lang række kærlighedsudgivelser man kan se frem til fra kunstneren i den kommende tid.

Bogfinkevej debuterede tilbage i 2016 med singlen "Smilets By", der den dag i dag stadig er gruppens største hit, med over tre millioner afspilninger på Spotify. Gruppen fulgte op med singlen "Iben Hjejle", der ligeledes fik stor succes. Begge numre blev en del af gruppens debutalbum Helt stil fra 2017, der dog kun kunne få GAFFAs anmelder til at snige sig op på tre stjerner med ordene: "Lidt for venlig lejrsbålsrap."


Udover Bogfinkevej har Søren Karim været med i adskillige andre bands, heriblandt Contra Auguste,
Træmand Snøre Aal og Den Evige Nedtur.

Hør den nye single her:


LYT: Søskendeduo trækker dig med ind i et r&amp;b-inspireret indiepop-univers

ANNONCE