Kl. 16 blænder DR op for sit nye musikprogram med bl.a. S.O.A.P.-sangerinden Line som vært
I dag kl. 16 blænder DR op for sit nye musikprogram Boogie. Programmet sendes hver dag undtagen søndag kl. 16-17 på DR1. I den første udsendelse får de to studier i henholdsvis Århus og København besøg af Karen, Outlandish, Marie Frank og DJ Encore.
Værterne i Århus er S.O.A.P.-sangerinden Line og Mikkel, og i København hedder de Andrea og Mads.
Normalt sendes programmerne tirsdag og torsdag fra Århus, onsdag og fredag fra København og om lørdagen, hvor Boogie viser den seerbestemte hitliste Boogielisten, fra begge steder. Mandag genudsendes lørdagsprogrammet. Hverdagens programmer genudsendes også på DR2 kl. 18.30 og efter aftenens sidste udsendelse på DR1.