Bandet gæster Danmark 14. september og udgiver samme måned ny plade
Korn mistede for nogle måneder siden guitaristen Brian "Head" Welch, der har fundet Jesus, og nu er i gang med at lave en soloplade. Men bandet kører ufortrødent videre, og i øjeblikket arbejder de på deres kommende plade, der skulle udkomme til september
I samme måned kan man opleve dem live herhjemme, når de 14. september optræder i Valby Hallen. Korn gæstede sidste års Roskilde Festival, hvor de spillede et brag af en koncert.
Billetter til koncerten kan købes fra på mandag via www.billetlugen.dk, Fona-butikkerne og Sex Beat Records.