Nyhed

Bright Eyes har plade på vej

Conor Oberst udsender "Cassadaga" 9. april

Efter at have udsendt to plader og et livealbum i løbet 2005 valgte Bright Eyes-hovedmanden Conor Oberst at tage en pause fra studiet. Der kom dog en b-side-opsamling fra ham tidligere på året, og nu er der så lagt planer for at udgive endnu et Bright Eyes-album.

Det kommende album har fået titlen "Cassadaga" og udsendes 9. april. Conor har indspillet albummet rundt om i USA sammen med Mike Mogis (der har været med i Bright Eyes siden begyndelsen) og Nate Walcott. Bandet har desuden fået hjælp af M. Ward, Gillian Welch og Janet Weiss fra Sleater-Kinney.

Om udgivelsen har Conor Oberst udtalt:


"Vi forsøgte virkelig at være eksperimenterende på denne plade. Nærmest folky og trippende og forhåbentlig en smule mere kosmisk".

Første single fra det kommende album hedder "Four Winds", og den udsendes 2. april som en ep med 5 b-sider.

ANNONCE